PLO: Få fejl hos vagtlæger

INTERVIEW: Nye sager om alvorlige fejl hos lægevagten har sat gang i debatten om lægevagtens kvalitet. PLO's formand peger på, at antallet af fejl skal ses i forhold til de årlige tre millioner opkald.
Kasper Frandsen

Vi er gode til at lave klagesystemer med f.eks. Patientklagenævnet. Spørgsmålet er, om vi også er gode nok til at uddrage erfaringer af klagerne, så andre også kan blive klogere af det?

Michael Dupont
Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Danske vagtlæger modtager årligt ca. 3 mio. opkald fra danskere, der har brug for hjælp. Heraf blev der i 2005 truffet afgørelse vedrørende klager over i alt 95 vagtlæger - svarende til 0,028 promille af henvendelserne til lægevagten. 

Men i den seneste tid er der i Berlingske Tidende dukket en række uheldige sager op om fejl hos lægevagten, der har haft alvorlige konsekvenser for de berørte patienter.

Derfor har Altinget.dk spurgt formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Michael Dupont, om, hvor stort problemets omfang er, og hvordan lægevagten kan forbedres.

Få fejl
Mener du, at der sker for mange fejl hos danske vagtlæger?

"Det kan man jo kun svare ja til - hver fejl er en for mange. Men i forhold til det antal kontakter, der er i lægevagten, så synes jeg egentlig, at antallet af fejl er lille. Ud af 3 mio. opkald til lægevagten, så er der 80-90 klagesager om året."

Brug erfaringer systematisk
Har de mange sager, der er kommet frem, fået dig til at overveje ændringer hos lægevagten?

"Jeg tror ikke, vi er gode nok til at bruge erfaringerne fra fejl til læring. Vi er gode til at lave klagesystemer som f.eks. Patientklagenævnet. Spørgsmålet er, om vi også er gode nok til at uddrage erfaringer fra klagerne, så andre også kan blive klogere af det? Det tror jeg ikke, vi er gode nok til. F.eks. kunne vi tage de klager, der har været for Patientklagenævnet, og gøre dem tilgængelige systematisk for læring hos alle dem, der arbejder i frontlinjen (vagtlægerne, red.). Det bliver allerede gjort med bl.a. kurser, men det kunne godt gøres mere systematisk. Dermed ville vi have mere end kun Patientklagenævnets rapport en gang om året at arbejde ud fra."

Er de nævnte tilfælde i Berlingske Tidende en enlig svale?

Det er så sikkert som amen i kirken, at hver gang vi nærmer os sommerferien, så kommer den her slags sager frem. Man kan ikke have et system med 3 mio. kontakter om året, der er fejlfrit. Men det mindste, man kan gøre, er at prøve at minimere det.  

Lyt især til de svage
Der er forskel på, om den enkelte region optager samtalerne mellem vægtlægen og patienten. Ville det gøre en forskel at gøre båndede samtaler et krav?

Det kunne godt være. Vi har egentlig altid gået ind for båndede samtaler, men det er først, når skaden er sket, det har sin værdi. Forebyggelse handler mere om, at den enkelte læge bliver bedre til at lytte og opfange signaler fra patienterne. Jeg mener, vi er gode til det, men vi er åbenbart ikke gode nok, når der kommer sådanne sager - så vi kan altid blive bedre. 

Kan politikerne gøre mere - er der for få læger på vagt?

Jeg vil modsat min fagforeningsformand sige, at det her ikke kun er et spørgsmål om ressourcer. Det er også et spørgsmål om kultur og uddannelsesmæssig baggrund. Samtidig er nogle patienter bedre til at få deres budskab ud end andre, og det, der er udfordringen, når man sidder ude i frontlinjen som vægtlæge, er også at opfange signalerne fra dem, der ikke er så velformulerede og fremme i skoene.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024