Praktiserende læger vil sælge ydelser til kommunerne
PAKKELØSNING: Kommuner skal i fremtiden kunne købe skræddersyede pakker af ydelser og lægefaglig "backup" hos de praktiserende læger. Det foreslår PLO og Danske Regioner i et fælles udspil.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørNår en ældre borger flytter på plejehjem, skal lægen komme på et indflytningsbesøg. Det skal sikre, at medarbejderne allerede fra starten kender de nye beboere, deres behov og sygdomshistorie.
Indflytningsbesøget er et eksempel på en ydelse, som den enkelte kommune fremover skal kunne købe i en pakkeløsning hos de praktiserende læger.
Det foreslår PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og Danske Regioner i et fælles udspil.