Regeringen forbereder skarpere sundheds-prioritering

Hvordan kan man sætte yderligere fart i prioriteringen i sundhedsvæsnet, så sundhedsudgifterne kan holdes på et rimeligt niveau, samtidig med at der stadig er råd til nye behandlinger? 

Den nød er embedsmænd fra Danske Regioner og Sundhedsministeriet gået i gang med at knække.

I økonomiaftalen for 2013 er det aftalt, at Sundhedsministeriet og regionerne skal finde en model for øget prioritering i sundhedsvæsnet.

Siden har der dog været stille om dette arbejde.
Altinget er dog nu kommet i besiddelse af et mødereferat mellem centrale embedsmænd fra Danske Regioner og Sundhedsministeriet fra september. Her fremgår det, at arbejdet bliver sat i gang.

"Sundhedsministeriet informerede på baggrund af økonomiaftalen for 2013, at der snarest vil blive indkaldt til et møde om etablering af prioritering," står der i referatet fra september.
Embedsmændene fra Danske Regioner kom ifølge referatet her med nogle få indledende inputs til, hvordan den øgede prioritering skulle foregå.

"Danske Regioner gjorde klart, at man i forhold til etableringen af et egentligt prioriteringsinstitut skulle være varsom med ikke at ødelægge enheder, der fungerer. Her blev RADS og Medicintilskudsnævnet nævnt. Det vanskelige ved egentlig prioritering blev nævnt," står der i referatet.

Tavs minister
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) bekræfter via Sundhedsministeriet, at man nu undersøger, hvordan man kan styrke prioriteringen i sundhedsvæsnet sammen med Danske Regioner. Hun kan på nuværende tidspunkt ikke konkret sige, hvad hun mener, at regionerne og regeringen skal blive enige om på området til den kommende økonomiaftale.

Ideen om et prioriteringsinstitut har dog mindst huseret i Sundhedsministeriet siden i sommer. I september 2012 kunne Altinget bringe uddrag fra et andet internt notat fra Sundhedsministeriet - om et prioriteringsinstitut. I notatet havde man opstillet fire modeller for, hvordan et prioriteringsorgan i form af et institut eller råd kunne opbygges, samt hvilke opgaver det skulle løse (se linkboks).

Ulla Astman (S), der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg kan dog godt komme sagen nærmere.

"Jeg ser gerne, at vi får et prioriteringsinstitut inspireret af det britiske - NICE. Det skal naturligvis være mindre og tilpasset danske forhold. Instituttet skal have politisk armslængde, men de endelige beslutninger skal politikerne generelt tage. Det skal være på baggrund af eksperternes anbefalinger," siger Ulla Astman.

Hun understreger dog, at Danske Regioner internt ikke har lagt sig helt fast på, hvad man ønsker af redskaber for at kunne prioritere hårdere.

"Men det er rigtigt, at vi mener, at de nye tiltag ikke skal bremse de enheder, der fungerer godt i dag i form af RADS og Medicintilskudsnævnet," siger Ulla Astman.

Astman: Kom med nogle, vi kan forholde os til
Hun presser samtidig forsigtigt på for, at Sundhedsministeriet kommer med mere konkrete modeller, som den politiske bestyrelse i Danske Regioner kan forholde sig til.

"For at vi i Danske Regioner skal kunne lægges os fast på, hvad vi ønsker, skal vi have nogle konkrete udkast til prioriteringsmodeller at forholde os til," siger Ulla Astman.
Hun belaver dog både sine regionskolleger og Christiansborg-politikerne på, at prioriteringsdiskussionen ikke bliver en sjov opgave.

"Men vi skal helt klart fortsætte med den danske måde at prioritere på. Her tænker jeg på, at vi på stadig flere områder kun bruger den dyreste medicin og behandlinger, når de billigere alternativer ikke er en mulighed," siger Ulla Astman. Hun håber, at man her kan hente de fleste af de nødvendige besparelser.

Danske Regioner offentliggjorde ellers et medicinudspil i 2011, hvor man slog til lyd for, at man i Danmark skulle begynde at sige helt nej til nogle behandlinger (se linkboks).

"Øget fokus på prioritering vil betyde, at nogle medicinske behandlinger fravælges af sundhedsøkonomiske årsager - selvom de har en effekt for patienterne," stod der i udspillet.
Ulla Astman afviser ikke, at det kan komme på tale.

"Som sagt har vi ikke lagt os fast. Men det afhænger jo også af varigheden af den økonomiske krise. Har samfundsøkonomien ikke forbedret sig om fem år, så tror jeg, vi kommer til at se det scenarium, hvor vi må sige nej til stadig flere behandlinger. Men det kan også være, at vi kommer til det uanset hvad," siger Ulla Astman.

Den bløde og den hårde prioritering 
Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, kan regeringen groft sagt vælge at gå to veje i forhold til prioriteringen.

Den nuværende eller den mere kontante prioritering, hvor man helt fravælger lægemidler. Eksempelvis ved at man i langt større omfang fravælger behandlinger ved at sætte faste beløbsgrænser for, hvor dyrt et lægemiddel må være i forhold til effekten.

"I Danmark har man jo mest prioriteret ved, at lægerne i princippet stadig har adgang til alle præparater og behandlinger. Men med behandlingsanbefalingerne fra RADS, Medicintilskudsnævnets afgørelser og de nye visitationsretningslinjer for en stribe operationer har lægerne på en måde forpligtet sig til selv at begrænse brugen af de dyre præparater og behandlinger," siger Jes Søgaard.

Den mere kontante form for prioritering, hvor man helt udelukker stribevis af behandlingstilbud, selv om de har effekt, tror han ikke, er politisk gangbar i Danmark.
Men om det er nok at lave den bløde form for prioritering, er der ikke enighed om blandt politikere og sundhedsøkonomer, påpeger Jes Søgaard.

"Andre sundhedsøkonomer mener, at man må sige helt nej til nogle behandlingsformer. Jeg mener, at vi skal fortsætte med den nuværende tilgang. Men på langt flere områder og mere systematisk," siger Jes Søgaard. Han finder det helt oplagt, at de kommende kliniske retningslinjer inddrager sundhedsøkonomiske analyser.

"Hvis man begynder at sige nej til behandlinger, så vil de ressourcestærke sikre sig behandlingen i udlandet via sundhedsforsikringer, direkte betaling eller ved at udnytte EU-reglerne, så den danske stat alligevel skal betale," vurderer Jes Søgaard.

I Altingets artikel fra september omkring notatet med de fire modeller for et prioriteringsinstitut vurderer embedsmændene i notatet også, at det ikke vil være politisk muligt at have institutter, der helt udelukker nogle behandlinger, hvor der ikke er ligeværdige alternativer.

I dagens anden artikel er Lægeforeningen positiv over for øget prioritering. Lægernes formand opfordrer til oprettelsen af et prioriteringsinstitut.