Regeringen lukker psykiatri-flanke med aftale
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDer er få forbehold i aktørernes ros til satspuljeforliget på det psykiatriske område, der blev indgået 20. juni mellem regeringen og alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.
Lægeforeningens formand betegner aftalen som "unik", og hos Bedre Psykiatri betegner man aftalen som "historisk", selv om der fra begge steder bliver understreget, at man langt fra er i mål med at løse problemerne i psykiatrien.
Aftalen sikrer 2,2 milliarder kroner til psykiatrien over de næste fire år. Dermed har regeringen i form af sundhedsminister, Nick Hækkerup (S), med forliget sikret sig finansiering til at levere på et et af regeringens største satsningsområder på sundhedsområdet: Den gradvise ligestilling af psykiatrien med resten af sundhedvæsnet.
Prioritering af satspuljen til psykiatri for 2015-2018
Millioner kroner | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | I alt |
Prioritering af psykiatri, forår | 350 | 725 | 725 | 400 | 2.200 |
Mere kapacitet af høj kvalitet | 200 | 300 | 300 | 300 | 1.100 |
Flere og bedre kompetencer i psykiatrien | 39 | 84 | 54 | 23 | 200 |
Bedre fysiske faciliteter og rammer | 100 | 300 | 300 | - | 700 |
Tværfaglig indsats i børne- og ungepsykiatrien | 11 | 11 | 11 | 17 | 50 |
Reservation til psykiatri | - | 30 | 60 | 60 | 150 |
Regeringen og satspuljepartierne indgår hvert år en ny aftale om satspuljen, hvormed indsatsen overfor sårbare og udsatte grupper i bl.a. sundhedsvæsenet styrkes. Udbygningen og udviklingen af den psykiatriske behandling har bl.a. været forankret i flerårige satspuljeaftaler mellem regeringen og satspuljepartierne.
Kilde: Ministeriet for sundhed og forebyggelse