12. september 2012 kl. 02.00

Regeringen overvejer prioriteringsinstitut

MEDICIN: Regeringen går tilsyneladende med planer om at oprette et institut, der skal sætte gang i prioriteringen af dyr medicin på lægemiddelområdet, viser internt notat.

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Journalist - sundhedspolitisk analytiker

Skal der oprettes et nyt institut eller råd, der skal hjælpe læger, regioner og Sundhedsstyrelsen med at prioritere på medicinområdet?

Det er overvejelsen i Sundhedsministeriet. Det viser et tre sider langt internt notat udarbejdet i Sundhedsministeriet, som Altinget er kommet i besiddelse af.

I notatet har man opstillet fire modeller for, hvordan et prioriteringsorgan i form af et institut eller råd kunne opbygges, samt hvilke opgaver det skulle løse (se en beskrivelse af de fire modeller nederst i artiklen).
Modellerne ligner hinanden ved, at de enten er opbygget som institut eller råd. Forskellen er, at institutmodellen har flere egne ansatte, mens man ved rådsmodellen har et formandskab, der så støttes af et sekretariat.

Dokumentation

FIRE MODELLER NÆVNT I NOTATET

Model 1: Et nyt institut
Skal komme med råd til beslutningstagere i regioner og andre sundhedsmyndigheder om hvilke lægemidler, patienterne skal kunne tilbydes. Det skal både være eksisterende lægemidler og nye - især de dyre.

Instituttet skal indsamle informationer om lægemidlers effekt i forhold til prisen fra blandt andet det britiske prioriteringsinstitut NICE.

Det arbejde IRF og RADS foretager på området i dag vil blive overtaget af instituttet. Det nye Institut skal også levere sundhedsøkonomiske analyser til Medicintilskudsnævnet, men nævnet fortsætter i sit nuværende format under Sundhedsstyrelsen

Instituttet skal også lave behandlingsanbefalinger, der går på tværs af sygehuse og praksissektoren.
Instituttet skal komme med behandlingsanbefalinger

Størrelse:
Op til 15 ansatte hvoraf nogle er hentet fra sekretariaterne i IRF og RADS. Der skal være personale med lægefaglig og sundhedsøkonomiske kompetencer.

Model 2 - Et prioriteringsråd
Som model 1 men i stedet for et institut oprettes et råd a la det, der bl.a. kendes fra Norge. Ligesom i model 1 erstatter det IRF og RADS.

I stedet for egne ansatte trækkes der på relevante sundhedsmyndigheder og faglige arbejdsgrupper.
Rådet kan sammensættes af et mindre formandskab med en formand, der udpeges af sundhedsministeren. Sammen med formandskabet kan man også have et repræsentantskab som sikrer faglig bredde.

Model 3 - Et vejledningsinstitut
Kan betegnes som en lightversion af model 1

Instituttet skal også lave behandlingsvejledninger om hvilke præparater lægerne bør anvende som første, andet eller tredje valg. Forskellen er, at man her blot skal vurdere, men ikke anbefale, ibrugtagning af nye dyre lægemidler, hvor der ikke findes alternative behandlinger.

Model 3 vil skabe et bedre fundament for lægers prioritering uden at fratage dem behandlingsmuligheder - noget der vil kunne være et problem i forhold til model 1.

Et formål med denne model er at synliggøre effekterne af behandling med dyre lægemidler i forbindelse med regioners og lægers beslutninger om behandlinger i sygehusvæsenet. Samtidig vil en sammenligning af effekt og pris på behandlingerne kunne bane vejen for en fremtidig prioriteringsdebat.

Model 4:
Er som model 1 - men med flere opgaver.
Her ser man også på andre prioriteringsopgaver i sundhedsvæsenet end medicin.
Blandt andet de kommende nationale kliniske retningslinjer. Instituttet kan også udarbejde visitationsretningslinjer.