Regeringsgrundlaget Nye Mål om bedre sundhed

Med kommunalreformen bliver der skabt fem stærke sundhedsregioner, som skal være rammen om sygehuse af højeste kvalitet. Regionerne får hver især en størrelse og en økonomi, så alvorlige sygdomme kan behandles af afdelinger, der har ekspertise på netop deres felt. Samtidig styrkes den landsdækkende koordinering af den højtspecialiserede behandling. Og vi forbedrer rammerne for genoptræning af især ældre. Kommunerne får med ansvaret for genoptræning en stærk tilskyndelse til at udvikle lokale sundhedstilbud. Nu ønsker regeringen at gå videre med følgende initiativer:

Flere penge til at forkorte ventetiderne på sygehuse
Over de næste 4 år tilføres sygehusene yderligere 2 mia. kr. til bedre kvalitet, mere aktivitet og kortere ventetider. Pengene tilføres i takt med, at en større del af sygehusenes budgetter bliver baseret på princippet om, at ”pengene følger patienten”: Jo flere patienter og jo større aktivitet, der er på en hospitalsafdeling, desto større bevilling skal den pågældende afdeling have. Det skal betale sig at gøre en ekstra indsats – også på et hospital.

Regeringen ønsker, at andelen af aktivitetsbestemte bevillinger til de enkelte sygehuse og sygehusafdelinger over en årrække øges fra de nuværende 20 pct. til 50 pct.

Frit valg efter 1 måned
Alle borgere – uanset pengepung – har fået ret til at vælge at blive behandlet på et privat eller udenlandsk sygehus, som amterne har indgået aftale med, hvis ventetiden til de offentlige sygehuse er over 2 måneder. Regeringen vil med virkning fra 2007 forbedre ordningen, så patienterne får ret til frit valg, såfremt det offentlige sygehus ikke kan klare behandling inden for 1 måned. Regeringen vil samtidig være opmærksom på at styrke efterbehandlingsindsatsen.

Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen
Regeringen ønsker mere åbenhed og gennemsigtighed om behandlingen på vore sygehuse. Patienterne har krav på klar og forpligtende information, bl.a. for bedre at kunne bruge det frie valg. Der skal udvikles præcise og sammenlignelige oplysninger om kvalitet og service mellem sygehuse og afdelinger, som gøres lettilgængelige for borgerne senest i 2006.

Ny kræfthandlingsplan
I forbindelse med aftalen om finansloven for 2005 er der iværksat en række initiativer til at forbedre behandlingen af kræft, herunder en pulje på 100 mio. kr. til omlægning af arbejdsgange mv. og lånerammer på 300 mio. kr. til anskaffelse af nyt udstyr. Regeringen vil i foråret 2005 fremlægge en ny kræfthandlingsplan. Sigtet er at bringe kræftbehandlingen på de danske sygehuse op på det højeste internationale niveau. I henhold til finanslovaftalen vil parterne i forlængelse heraf drøfte hvilke initiativer, planen giver anledning til.

Ældre medicinske patienter
For ældre medicinske patienter er det afgørende, at samarbejdet mellem hjemmeplejen, de praktiserende læger og sygehusene fungerer optimalt. Med kommunalreformen forbedres rammerne for en mere sammenhængende og borgernær behandlings- og plejeindsats til gavn for ældre medicinske patienter. Regeringen vil fremlægge forslag til, hvordan sammenhængen i plejeindsatsen kan forbedres yderligere med henblik på at sikre en bedre samlet indsats for den enkelte ældre og mindske problemerne med fejlmedicinering og unødige indlæggelser.

Yngre lægers vej gennem speciallægeuddannelsen
Uddannelsen til speciallæge er under omlægning på grundlag af principper, der blev fastlagt af Speciallægekommissionen. Målene og kravene til speciallægeuddannelsen er blevet moderniseret. Bl.a. er de normerede videreuddannelsestider nedbragt for de længste uddannelsers vedkommende. Det er imidlertid fortsat et problem, at yngre læger ofte er betydeligt længere om videreuddannelsen til speciallæge end den normerede tid. Der kan således gå 12 år eller mere fra kandidateksamen til speciallægeanerkendelse.

Regeringen vil derfor i efteråret 2005 fremlægge forslag til initiativer med henblik på forkortelse af den samlede uddannelsestid uden tab af kompetence. Forslagene vil bygge på en kortlægning af yngre lægers vej gennem speciallægeuddannelsen. Kortlægningen vil omfatte hele uddannelseskæden fra uddannelsesstart på universitetet til anerkendelsen til speciallæge.

Sund kost og motion
Med sundhedsprogrammet ”Sund hele livet” har regeringen sat fokus på forebyggelsen af otte udbredte folkesygdomme. Regeringen har endvidere igangsat en række initiativer til bl.a. bedre sundhed blandt børn og unge. Sund kost og motion er vigtige forudsætninger for en sund befolkning, så sygdom forebygges.

I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2005 er der bl.a. afsat 80 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008 til at styrke indsatsen i børne- og ungdomspsykiatrien og behandlingen af spiseforstyrrelser, herunder til nedbringelse af ventetider.

Der er endvidere afsat midler til en kommunal indsats målrettet overvægtige børn og unge med særligt fokus på udsatte familier.

Regeringen vil etablere et slagkraftigt, uafhængigt Motions- og Ernæringsråd, som skal fremme bedre sundhed for alle danskere. Regeringen vil anmode Rådet om som sin første opgave snarest at fremlægge en handlingsplan mod fedme hos børn. Sigtet er at sætte endnu mere fokus på vigtigheden af sund kost og motion. Motions- og Ernæringsrådet erstatter Ernæringsrådet, som nedlægges.