Regionerne: Vi skal behandle; men også forebygge, at behovet opstår
DEBAT: Danske Regioner yder gerne behandlinger på stribe i sundhedsvæsnet, men vi skal også arbejde ihærdigt på at undgå nogle af årsagerne til de mange behandlinger, skriver Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.
Henrik Axel Lynge Buchter
PodcastredaktørAf Ulla Astman (S)
Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner
Der har de sidste uger været indlæg her i Altinget om behovet for bedre forebyggelse. Og vi er mange, der er enige om, at behovet er stort. Vi er heldigvis også mange, der kan løfte opgaven.
Derfor inviterer Danske Regioner nu alle parter på området til at bidrage til en national handlingsplan, som vi mener kan styrke forebyggelsesområdet. Vi lægger selv ud og lancerer udspillet ”Sundhed for livet” i dag, hvor Danske Regioner holder generalforsamling.
Vores katalog er ikke en fix-og-færdig-løsning. Det indeholder 24 bud på, hvordan vi forestiller os at styrke forebyggelsen. Men antallet af initiativer kan stige – og indholdet kan ændres, for der er mange gode folk, der kan bidrage.
Send en mail til [email protected]
Vi vil samarbejde med høj som lav: Idrætsforeninger, supermarkeder, stat og ikke mindst kommunerne, sådan som formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, heldigvis også lagde op til i sit indlæg d. 29. marts. Ingen har råd til at lade være!
Kommunerne kan undgå plejeudgifter, regionerne kan undgå behandlinger, og allervigtigst kan borgere undgå lidelser, som vil ramme flere og flere de kommende år.
Vores katalog er ikke en fix-og-færdig-løsning. Det indeholder 24 bud på, hvordan vi forestiller os at styrke forebyggelsen.
Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner
En samlet kæde af forebyggelse
Mange indsatser er allerede i gang. Dem skal vi følge tæt, så vi ved, hvad der virker. Og vi skal blive bedre til at se forebyggelse som en samlet kæde af leverancer: Hvis både kommuner, regioner og stat bruger deres spidskompetencer rigtigt, vil vi kunne opnå en tiltrængt synergieffekt og skabe ikke bare flere leveår for borgerne; men også flere sunde leveår.
Et eksempel er, at regionerne vil tage et større ansvar for systematisk at spørge borgere om deres ryge- og alkoholforbrug, når de er indlagt, eller møder deres praktiserende læge. Flere vil blive henvist til rygestopkurser, men det giver kun mening for borgerne, hvis kommunerne er parate til at følge op med tilgængelige rygekurser af en kendt kvalitet tæt på borgeren.
Centrale dele af en vellykket forebyggelsesindsats foregår i virkeligheden uden for sundhedsvæsenet, og før vi får brug for hospitalsbehandling. Men vi har alle et ansvar for at pege på de bedste løsninger.
Regionerne er klar til at samarbejde om at løse forebyggelsesopgaven bedre og stiller gerne med den nødvendige ekspertise - faglig sparring, forskning, data – før vi bliver syge.