Rigsrevision: Regionerne har fået styr på økonomien
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytiker"Jeg konstaterer, at regionerne efter at have haft betydelige budgetoverskridelser i
2009 opnåede overskud i sygehusenes drift i 2010 og 2011. Regionerne - som også forventer budgetoverskud for 2012 eller balance mellem budget og regnskab ud fra de foreløbige regnskabstal - har således fået vendt den økonomiske udvikling på sygehusene," skriver Lone Strøm og fortsætter:
"Jeg kan videre konstatere, at Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse og regionerne har gennemført en række initiativer for at sikre en
bedre overordnet styring af driftsudgifterne på sundhedsområdet. Endvidere er der
gennemført initiativer til en mere sikker budgetstyring på sygehusene. Jeg finder initiativerne tilfredsstillende, og det er min opfattelse, at sagen kan afsluttes."
Statsrevisorene skal nu beslutte, om de også ønsker, at Rigsrevisionen stopper overvågningen af regionernes økonomistyring.
- Regionerne har fået vendt en budgetoverskridelse på sygehusområdet i 2009 på 634 mio. kr. til et overskud på driften på 351 mio. kr. i 2010 og 1,1 mia. kr. i 2011. Regionerne forventer derudover at opnå budgetoverskud i 2012 eller balance mellem budget og regnskab.
- Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har aftalt med regionerne og gennemført en række initiativer med fokus på at opnå en bedre overordnet styring af aktiviteter og udgifter på sundhedsområdet.
- Initiativerne betyder bl.a., at der nu er en bedre styring og prioritering af aktiviteter og udgifter inden for sygehusenes samlede budgetramme. Desuden skal ekstra aktivitet aftales, så der er sikkerhed for finansieringen.
- Endvidere er der med den nye budgetlov indført bindende udgiftslofter for regionerne fra 2014 og økonomiske sanktioner, hvis ftalte rammer og budgetter ikke overholdes.
- Der er skabt større sikkerhed for regionerne og sygehusene i styringen af aktiviteter og udgifter ved at fremrykke udmeldingen af den forudsatte produktionsværdi og taksterne til afregning af sygehusenes produktion.