SF: Anne Baastrup - Regeringens politik er en bombe under de offentlige sygehuse

Dokumentation
SF: Regeringens politik er en bombe under de offentlige sygehuse SF s sundhedsordfører, Anne Baastrup, kritiserer skarpt regeringens sundhedspolitik efter en rapport fra Sundhedsstyrelsen i dag viser, at de offentlige sygehuse endnu ikke har indført effektive patientforløb for alle kræftpatienter. Af: Anne Baastrup, MF, SF s sundhedsordfører - "Regeringen udsulter de offentlige sygehuse. Vi ser det i dag med Sundhedsstyrelsens rapport, der dokumenterer, at kræftpatienter ikke modtager den behandling, de har krav på. Hvorfor ikke? Fordi de offentlige sygehuse ikke bliver prioriteret", siger SF s sundhedsordfører Anne Baastrup og fortsætter: - "Hvis vi skal redde de offentlige sygehuse, skal vi tilbyde de ansatte langt bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Gør vi ikke noget, fortsætter lægerne og sygeplejerskerne deres flugt til privathospitalerne og så stiller vi patienterne i en endnu ringere position". Den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen fremhæver, at én af barriererne for at bringe f.eks. den danske kræftbehandling op på internationalt niveau er, at personale på de offentlige sygehuse i stigende grad søger over mod det private arbejdsmarked. Der er langt bedre løn og arbejdsvilkår - som alle skatteydere finansierer. - "Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen skal derfor stoppe den urimelige favorisering af privathospitalerne og i stedet sikre, at de offentlige sygehuse får ekstra midler, så de kan undgå at sende patienter og penge direkte i armene på de private sygehuse. Et eksempel er behandlingsgarantien på 30 dage, hvor en patient med f.eks. en springfinger efter 30 dages ventetid har ret til behandling på et privathospital. Det betyder på godt gammeldags dansk, at denne operation vil blive foretaget af landets bedste læge, hvorimod mennesker med livstruende sygdomme kan risikere at blive overladt til en lægelig behandling på et ringere specialiseret niveau. Det er en bombe under de offentlige sygehuse", slutter Anne Baastrup. _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=15053 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024