Statens Serum Institut frygter fyringer

NYHED: Fællestillidsrepræsentanter på Statens Serum Institut frygter for fyringsrunder, hvis Hepatitis B-vaccinen indføres "over night". Derfor henvender de sig nu til Sundhedsudvalget. Der mangler samtidig faglige begrundelser for det socialdemokratiske beslutningsforslag, påpeger de.
Lars Igum Rasmussen

Ser du på vores nabolande Norge, Sverige, Finland, Island, Irland og Holland, så har de heller ikke Hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet. Netop fordi den del af verden, hvor vi bor, der er der ikke det store behov. Og det er en vaccination, man tidligere har villet undgå.

Jørgen B. Møller
Farmaceut på Statens Serum Institut og tillidsmand for Dansk Farmaceutforening
Tab af arbejdspladser.

Det er begrundelsen for, at fire tillidsrepræsentanter fra Statens Serum Institut har skrevet til Folketingets Sundhedsudvalg og onsdag skal i foretræde.

De ønsker at bevare instituttets monopol på børnevaccinationsprogrammet. Og dermed forsøger de at overtale politikerne til ikke at lytte til det socialdemokratiske beslutningsforslag om indførelse af hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet. Forslaget har allerede været førstebehandlet.

"Vi kan godt frygte, at hvis det her sker over night (indførelsen af hepatitis B vaccinen, red.), så kan vi miste arbejdspladser," siger Jørgen B. Møller, farmaceut i produktionsafdelingen på Statens Serum Institut og tillidsmand for Dansk Farmaceutforening, til Altinget.

Dokumentation

Fællestillidsrepræsentanternes brev til Sundhedsudvalget

I forbindelse med fremsættelsen af Beslutningsforslag no. 29 om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet, er vi nogle tillidsrepræsentanter på Statens Serum Institut, der gerne vil fremsætte nogle synspunkter og kommentar til dette.

I beslutningsforslaget nævnes bl.a.:

  • "Hepatitis B er en mere alvorlig sygdom (målt på antallet af dødsfald og kronisk smittebærre) end øvrige sygdomme, for hvilke der er indført vaccination."

    Dette er vi absolut ikke enig i. I 1950'erne havde vi en epidemi med polio og tal herfra viser noget andet.

  • "Der henvises til en undersøgelse fra Hepatitis Foreningen. "-73 pct. syntes, det er en god idé at indføre hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Blandt småbørnsforældre (0-6 år) er tallet 78 pct."

    Hvor mange blev spurgt - og hvad tror man egentlig forældre vil svare, hvis man spørger om de vil minimere en risiko for deres børn samt tilbyde en gratis ydelse? Svaret er efter vores mening meget åbentlyst!

  • "WHO har på baggrund af det globalt stigende antal tilfælde af hepatitis B-virus-infektion anbefalet, at alle medlemslande senest i 1997 inkludere hepatitis B-vaccination i de nationale vaccinationsprogrammer."

    Dette er rigtigt, men man skal absolut ikke se bort fra Sundhedsstyrelsens indstilling vedr. bekæmpelse af hepatitis B, hvor man kun anbefaler vaccination af risikogrupper. Sundhedsstyrelsen har ekspertisen i Danmark og er i besiddelse af den nationale viden om hepatitis B situation her i landet og vor del af verden.

  • "... at hepatitis B ville kunne indføres i børnevaccinationsprogrammet uden ekstra omkostninger."

    Efter vores viden er der ikke noget inden for sundhedssektoren som er omkostningsfrit.

    Endelig vil vi gørte opmærksom på, at der på verdensplan kun er to producenter af hepatitis B-vaccine, og intet tyder på, at der foreløbig kommer flere til grundet omfattenede patentrettigheder.

    Dette giver efter vores opfattelse en ikke ubetydelig usikkerhed omkring den fremtidig økonomi og forsyningssikkerhed til det danske marked.

    Det kan nævnes at USA, England og WHO generelt er bekymret omkring det reducerede antal vaccineproducenter på verdensplan specielt inden for børnevacciner.

    Med venlig hilsen

    Christina Ardén Petersen, Ingeniørforbundet i Danmark

    Lisbeth Holm Petersen, HK-Stat, Dansk Laborantforening

    Kurt Dröscher, Lager og Handel

    Jørgen B. Møller, Dansk Farmaceutforening


  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024