Struktur: Vejle og Viborg amter splittes

Sundhedsministeren skal torsdag i et åbent samråd forklare overfor Folketingets Sundhedsudvalg, hvilken betydning det får, at Vejle og Viborg amter deles som et led i strukturreformen. Karen J. Klint (S) og Arne Toft (S) er store modstandere af beslutningen.
Kristian Lund Pedersen

Jeg frygter, at Nordjylland bliver endnu mere Sorteper, end den region er i dag. Mange af de patienter, der er tilknyttet Nordjylland i dag, skal efter regeringens udspil til Århus. Dermed bliver det endnu mere besværligt at få patienter til de Nordjyske sygehuse.

Arne Toft (S)
Selvom Folketinget reelt har lukket helt ned for blusset, og så småt går rundt med sommerferietanker, vil der torsdag være åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal overfor udvalget forklare sig om delingen af Vejle og Viborg amter og om adskillelsen af disse amters sundhedsvæsen. Det sker som en del af strukturreformen

Karen J. Klint (S): Hvorfor splitte et velfungerende Vejle Amt?
Medlem af sundhedsudvalget Karen J. Klint (S) har tidligere stillet sundhedsministeren en lang række §20-spørgsmål om netop delingen af de to amter, og det er også hende der nu har indkaldt ministeren til samråd. Hun mener specielt, det er dybt uhensigtsmæssigt at dele et højtintegreret og sammenhængende sundhedsvæsen som det i Vejle Amt:

"Man har lavet en meget speciel konstruktion på sygehusområdet i Vejle Amt, som har vist sig at være hensigtsmæssig og effektiv. Nu vil regeringen så skille noget ad, der er så afhængig af hinanden," siger Karen J. Klint til SundhedsTinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024