Sundhedsaktører efterlyser en uafhængig stemme
UVILDIGHED: I den offentlige debat om ernæring og forebyggelse mangler der i dag en uafhængig videnskabelig stemme, som man havde i det forhenværende Ernæringsråd, mener foreninger og professorer.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørI spørgsmål om ernæring mangler der i dag en uafhængig instans, der kan melde klart ud, som vi kendte fra det tidligere ernæringsråd. I det råd sad der en bred vifte af fagfolk, der efter diskussion af de relevante spørgsmål kunne melde ud med stor vægt og med betydelig offentlig bevågenhed.
Bjørn Richelsen
Professor i klinisk ernæring og tidligere formand for Motions- og Ernæringsrådet
Det er enormt svært at løfte hele dagsordenen om forebyggelse og sundhed, fordi der bare er meget lidt gehør i det politiske system. Der ville det være en styrke, hvis der var en uafhængig instans, der kunne have det fokus.
Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen
Hvad betyder indtag af salt eller mættet fedt for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme?
Spørgsmål som disse debatteres i den offentlige debat, og tidligere var der i Danmark et uvildigt nationalt råd, der rådgav om og blandede sig i debatter inden for sundhedsområder som motion, fedme, ernæring og alkohol. Det er ikke længere tilfældet.
“Hjerteforeningen savner og kan i hvert fald godt se en berettigelse for et uafhængigt råd, særligt på Ernæringsrådet, fordi det ville hjælpe forbrugerne med at navigere og give større sikkerhed for, at der herfra kom anbefalinger, som var blevet vurderet fra forskellige vinkler,” siger forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen.