Sundhedsstyrelsen godkender sundhedsaftaler

GODKENDT: 98 sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner er blevet gennemgået og godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Regionernes og kommunernes 98 sundhedsaftaler er blevet gennemgået og godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Minimum en gang i løbet af en valgperiode skal alle regioner og kommuner udarbejde sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsaftalerne bidrager til at sikre sammenhæng og koordinering i de patientforløb, der går på tværs af sygehus, almen praksis og kommune.

"Generelt har sundhedsaftalerne gennemgået en positiv udvikling fra de første aftaler i 2007-08 til de netop godkendte. Sundhedsstyrelsen opfordrer dog til et vedvarende fokus på at udvikle og implementere samarbejdet mellem region og kommuner," skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024