Sundhedsstyrelsen udsender vejledning

Sundhedspersonalet får nu retningslinier for anvendelsen af latexprodukter for at undgå allergi.
Claus Iversen
Dokumentation
Naturgummi-latex er et naturmateriale, der indgår i en lang række produkter, der anvendes som medicinsk udstyr inden for sundhedsvæsenet - i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje. Det er velkendt, at allergi overfor naturgummi-latex (latexallergi) optræder hyppigere blandt sundhedspersonale end i befolkningen generelt, og at latexallergi kan udvikle sig til en alvorlig, potentielt livstruende tilstand.

Med udsendelsen af rapporten ”Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning” får sundhedspersonalet nu retningslinier for anvendelsen af latexprodukter. Rapporten er udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen.

Med baggrund i gennemgang af den videnskabelige litteratur og under iagttagelse af de lovgivningsmæssige forhold på området afdækker redegørelsen aktuel viden og evidens. På baggrund heraf har arbejdsgruppen udarbejdet en vejledning om forebyggelse af latexallergi i sundhedsvæsenet indeholdende en række anbefalinger til det ledende sundhedspersonale og det kliniske niveau. Anbefalingerne omfatter både patienter og sundhedspersonale med - eller med risiko for - at udvikle latexallergi.

Redegørelsen og vejledningens henvender sig til alle sundhedsvæsenets enheder - i hospitalsvæsen og den primære sundhedssektor. Men rapportens principper kan også bruges i arbejde, der indebærer kontakt med naturgummi-latex udenfor sundhedsvæsenet.

Det er Sundhedsstyrelsens håb, at vejledningen anvendes og implementeres lokalt i relation til såvel kvalitetssikring af patientsikkerhed som arbejdsmiljø og dermed medvirker til en forstærket forebyggelse af latexallergi.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024