Svage hjertepatienter dropper genoptræning
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerUden den rette rehabilitering er der stor fare for, at hjertepatienterne bliver mere syge, bliver genindlagt og i værste fald risikerer at dø for tidligt.
Henrik Steen Hansen
Formand, Hjerteforeningen
En stor del af de hjertepatienter, som har allermest brug for rehabilitering efter en hjerteoperation, springer fra eller begynder slet ikke på genoptræningen.
Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, hvor man har gennemgået 364 hjerteopereredes forløb efter operationen.
Resultaterne fra undersøgelsen, der er bragt i Scandinavian Cardiovascular Journal, viser, at 28 procent aldrig mødte op til genoptræningstilbuddet, og at 42 procent ikke gennemførte genoptræningen.
Undersøgelsen afdækkede samtidig, at de hjertekirurgiske patienter, der ikke gennemførte den specialiserede genoptræning, ofte var kendetegnet ved at bo alene, var overvægtige, ofte var genindlagt umiddelbart efter udskrivelsen, og at de fik antidepressiv medicin.