Sygeplejersker og læger enige om Præstø-kritik

LÆGEBILER: Sygeplejerskerne deler lægernes holdning til, at Præstø-ulykken burde få regionen til at genoverveje stop for lægebiler.
Afskaffelsen af lægebilerne møder nu også modstand fra sygeplejerskerne. De støtter dermed op om lægernes kritik af Region Sjællands beslutning om at erstatte alle sygeplejerske- og lægebiler med paramedicinere i akutbiler.

Kritikken er blusset op igen i forbindelse med ulykken på Præstø Fjord, hvor sygeplejeske- og lægebiler deltog i redningsaktionen. På trods af indsatsen vil Region Sjælland ikke genoverveje deres beslutning om at afskaffe lægebilerne.

Det overrasker formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

"Jeg er forbløffet over, at man i en så alvorlig sag end ikke vil genoverveje sin beslutning, selvom en række fagfolk har tændt advarselslamperne. I Præstø var læger og sygeplejersker med til at redde menneskeliv, og jeg forstår ikke, at det ikke får regionen til at ryste det mindste på hånden og genoverveje beslutningen om at afskaffe læge- og sygeplejerskebilerne," siger hun i en pressemeddelelse.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024