Debat

Tal skal bruges korrekt

DEBAT: Tal for dødelighed skal bruges til at måle forbedringer på det enkelte sygehus.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Winther Jensen
Formand for Lægeforeningen

Tal for dødeligheden skal bruges af det enkelte sygehus til at måle fremskridt på kvalitet og patientsikkerhed og ikke til at sammenligne kvaliteten i regionerne eller på de enkelte sygehuse; de såkaldte HSMR-tal (Hospitals Standardiserede Mortalitets Rate), som Region Midt har offentliggjort.

Tallene er blevet udarbejdet i forbindelse med Operation Life, der skal forbedre overlevelsen ved indlæggelse på behandling på sygehus ved at sætte ind på seks udvalgte områder, hvor brug af de samme ensartede procedurer øger kvaliteten af behandlingen.

Bruges til at forbedre kvalitet
HSMR-tallene skal gøre det muligt løbende at se, om indsatsen virker på det enkelte sygehus, der selv er medlem af styregruppen i Operation Life. Naturligvis er der et større potentiale for at forbedre kvaliteten på de sygehuse, der har høje HSMR-tal end de, der ligger under gennemsnittet, men der kan også være afgørende forskelle i indlæggelsesmønstre, befolkningens sammensætning osv. fra sted til sted.

Tallene generes automatisk, og det enkelte sygehus kan derfor umiddelbart måle sin egen fremdrift i forhold til overlevelse uden igen at skulle bruge kræfter på at indsamle kvalitetsdata. HSMR er en mulighed for at måle forbedringer i sygehusenes kvalitet og patientsikkerhed, også efter kampagnen er slut. Det er en ny måde at drive sundhedspolitik på, som er spændende, ikke mindst fordi kampagnen i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerhed er blevet til i et samarbejde mellem interessenterne i sundhedsvæsenet.

Operation Life, der blev lanceret i midten af april, skal på landsbasis nedbringe antallet af dødsfald på danske sygehuse med 3000 personer i løbet af det halvandet år, kampagnen løber. Det sker efter inspiration fra tilsvarende kampagner i udlandet, hvor der er opnået markante resultater.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Winther Jensen

Direktør, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, fhv. koncerndirektør, Region Syddanmark
cand.med. (Aarhus Uni. 1996), speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin (Aarhus Universitetshospital 2004), Master of Public Health (Harvard University 2021)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024