Ubrugeligt flertal for flere penge til hjertepatienter
Maria Dalby
JournalistDet er jo en forhandling, hvor man siger ja til noget og nej til noget andet. Vi har lagt det her frem for regeringen, og så håber vi på at få støtte til det. Men vi er regeringens støtteparti, så jeg kan ikke tro, at vi vil søge et andet flertal.
Liselott Blixt
Sundhedsordfører, DF
Fra DF's finanslovsforslag:
Hjertepatienter
Ventetiderne for hjertepatienterne stiger mange steder desværre i disse år. 15.000 patienter venter i øjeblikket på en forundersøgelse eller operation. Det er 3.000 flere end i februar 2008. Ventetiden for en forundersøgelse er på op til 45 uger, mens ventetiden for operation er 2-4 måneder. Der afsættes 100 millioner kroner til at nedbringe ventetiden.
Sundhedsordfører ved DF Liselott Blixt vil gerne gøre noget ved ventelisterne, men har ikke lyst til at tage stilling til det alternative flertal.
"Det er jo en forhandling, hvor man siger ja til noget og nej til noget andet. Vi har lagt det her frem for regeringen, og så håber vi på at få støtte til det. Men vi er regeringens støtteparti, så jeg kan ikke tro, at vi vil søge et andet flertal," siger hun.
Flertal vil ikke blive brugt
Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Kristian Thulesen Dahl, der er finansordfører for DF. Men partiet har i deres finanslovsforslag sat 100 mio. kr. af til at nedbringe ventelisterne for hjertepatienterne.