Utilfredsstillende forløb for meningitisvaccination

BAGGRUND: Det har taget lang tid men kan ende med at tage endnu længere tid. Imens dør danskere af meningitis, som de kunne være blevet vaccineret imod.
Maria Dalby

Det har taget Sundhedsstyrelsen et halvt år at aflevere deres endelig anbefaling til sundhedsministeren. Det handler om meningitisvaccinationen, som i december sidste år blev anbefalet til at indgå i børnevaccinationsprogrammet.

Nu ligger anbefalingen så på sundhedsministerens bord. Lars Løkke Rasmussen er af Dansk Folkeparti blevet bedt om at finde penge til vaccinen, men ministerens udmelding afventes fortsat med spænding.

En del af finansloven
Både DF og Socialdemokraterne vil som sidste udvej forsøge at finde pengene i finanslovsforhandlingerne, men det betyder, at vaccinationerne først kan begynde 1. januar 2008. Det finder begge partier utilfredsstillende.

"Vi skal have fundet pengene til det. Det er en statsopgave, og derfor kan jeg godt forestille mig, at det bliver en del af Finanslovsforhandlingerne. Men forløbet har ikke været tilfredsstillende," siger Birthe Skaarup, sundhedsordfører for DF.

Dokumentation

Om vaccinen mod pneumokokker:
Vaccinationen koster 1206 kr. for de tre doser, som er nødvendige. Det er under halv pris i forhold til den nye kræftvaccination. Der bliver født cirka 65.000 børn om året, og det vil give en udgift på cirka 80 mio. kr. om året.

Der er ikke lavet konkrete beregninger på, hvor meget samfundet vil spare i forhold til de sygdomstilfælde, vaccinationen vil forhindre, men det er alligevel en del af baggrunden for vaccinationsudvalgets anbefaling. Hvert år dør 30 danskere af pneumokokinfektion, Af disse er 1-2 børn.

Vaccinationen vil ikke kunne forhindre alle tilfælde af meningitis men langt de fleste. Vaccinationen bruges allerede i Norge, Tyskland, England, Frankrig, Holland, Belgien og Australien.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024