PLO uddeler Mahler-prisen
De praktiserende lægers ærespris, Mahler-prisen, går i år til Anna Weibull, der belønnes for sin indsats inden for det palliative arbejde i almen praksis.
Katrine Falk Lønstrup
JournalistSpeciallæge i almen medicin Anna Weibull er dette års vinder af de praktiserende lægers ærespris, Mahler-prisen, der hvert år gives til en praktiserende læge, der har ydet en særlig indsats for at fremme praksissektorens deltagelse i enten det forebyggende arbejde i Danmark, inden for kvalitetsudvikling eller inden for undervisning, som profilerer almen praksis.
Det skriver PLO.
Anna Weibull belønnes med prisen for sin indsats inden for det palliative arbejde i almen praksis.