Branchen: Rodet valgkamp på transportområdet

NYHED: Transportbranchen melder generelt om en rodet og lidt anonym valgkamp.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

De Konservative og De Radikale talte en lille smule om infrastruktur. SF og Socialdemokraterne prøvede at tale om jernbaner og kollektiv trafik, mens DF gik sologang mod Femern. Men lige meget hjalp det - valgkampen blev en rodet fornøjelse på transportområdet. Læs her et udsnit af, hvordan branchen ser på de tre forgange uger:

FDM - direktør Thomas Møller Thomsen:
"Generelt er vi kede af, at der ikke har været nok fokus på infrastrukturproblemerne. Vi kunne godt have ønsket os, at man havde taget fat på de problemer, der vil komme, hvis ikke man løfter investeringsniveauet. De valgløfter, der har været fra VKO, har generelt været meget sporadiske. K har været ude med et forslag om afgiftsnedsættelse for hybridbiler, og der synes vi, at man skal lave en helt anden beskatning, der medtager alle miljøvenlige og sikre biler i stedet for kun at satse på en teknologi."

Dansk Transport og Logistik - adm. direktør Erik Østergaard:
"VKO har været ude med ret markante synspunkter om, at bilisterne betaler rigeligt for at køre på vejene, og om at roadpricing ikke er den rigtige vej frem. Det synes jeg er positivt. Samtidig har der været en tilkendegivelse af, at infrastrukturen spiller en stor rolle, og det efterlader selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan det skal finansieres. Der bliver man nødt til at allokere de nødvendige midler, og det kan blive et problem for regeringen. Jeg mener ikke, at man kan komme uden om, at man bliver nødt til at øge investeringsniveauet markant. Måske helt op til en fordobling af det, vi ser i dag."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024