Investering i trafiksikkerhed betaler sig

Konklusionen var klar da Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg holdt den årlige Færdselssikkerhedsdag - Investeringer i trafiksikkerhed sparer ikke kun menneskeliv. Også kroner og øre.

Alt lige fra trafikinteresserede kommunale embedsmænd til Rådet for Større Færdselssikkerhed var samlet på færdselssikkerhedsdagen d. 3. februar på Hotel Scandic i Aalborg. Her blev der sat fokus på, at kommunerne, udover at nedbringe antallet af dræbte i trafikken, kan spare penge på at investere i trafiksikkerhed.

"Det er ikke kun menneskeliv og ødelagte familier, der spares ved at reducere antallet af dræbte i trafikken. Også kommunerne har en hel del at spare", fortalte Vagn Bech, der er afdelingsleder i Vejcenter Nordjylland.

Vagn Bech henviser her til, at den årlige kommunale udgift til trafikulykker i Nordjylland er på 180 mio. kr. Hvis antallet af trafikdræbte i Nordjylland når ned på 27 i 2012, vil kommunerne årligt kunne spare ca. 70 mio. kr. på behandling af trafikofre og efterfølgende sociale ydelser. For en kommune på knap 40.000 indbyggere svarer det til en årlig besparelse på 5 mio. kr.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024