Udlicitering af jernbanen splitter danskerne
Ivan Jankovic
JournalistDanskerne er delt i spørgsmålet om udlicitering. 43 procent af danskerne er tilhængere af mere udlicitering af togdriften, 43 procent er imod. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet A&B har foretaget for Altinget.På Kystbanen kører togene ad Pommern til. På trods af at der er nye skinner og nye tog, fungerer det elendigt. Og vi kan også se, at fordi kontrakten er udformet, som den var, så måtte DSBFirst flytte de få gode tog, der kørte rundt på Sjælland, til Kystbanen, så resten af passagererne endnu engang fik dårligere tog ud af det. Det er helt hul i hovedet.
Magnus Heunicke (S)
Trafikordfører
Debatten om jernbaneudbud skiller partierne i Folketinget. Regeringen har til oppositionens utilfredshed besluttet at sende Svendborgbanen og Lille Syd på Sjælland i udbud. I forvejen kører Arriva i Midt- og Vestjylland og DSB First kører den skandaleramte Øresundbane. På sidstnævnte strækning har udbuddet fået en del af skylden for problemerne.
Altingets måling viser, at splittelsen på Christiansborg også afspejles hos partiernes vælgere. Blandt de socialdemokratiske vælgere siger 62 procent nej til mere udlicitering, mens 65 procent af Venstres vælgere modsat støtter mere udlicitering af togdriften.
Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, mener, at udlicitering fører til en god konkurrence og en sund kappestrid om at vinde togpassagerernes gunst. Han påpeger, at udliciteringen af togdriften i Midt- og Vestjylland efter hans opfattelse har været en stor succes.