Aktører: Her er udfordringerne for den kollektive trafik
KONFERENCE: TØF’s årlige kollektive trafikkonference bød blandt andet på debat om de problemstillinger, den offentlige transportsektor står over for i dag. Dårligt image, rodet organisering og små planlægningsmuligheder, lød det fra aktørerne.
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystEt af problemerne med den kollektive trafik er, at der er blik for at lave investeringer, men når det kommer til driften, er der ikke meget saft og kraft.
Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport
Hvorfor kører det ikke på skinner for den kollektive transport?
Det var temaet for åbningsdebatten ved årets kollektiv trafik-konference, der blev afholdt af Transportøkonomisk Forening på Hotel Comwell i Korsør.
170 interessenter fra kommuner, trafikselskaber og organisationer fyldte salen, da Sophie Hæstorp Andersen (S) fra Region Hovedstaden, Michael Svane fra DI og Hans Bang-Hansen fra Midttrafik gav deres syn på, hvilke problemstillinger den kollektive trafik kæmper med i dag.