Ballade om elløbehjul kan føre til ændring af vejlov
NYE TIDER: Forsøgsordningen for små køretøjer som elløbehjul står fast, men minister overvejer justering af vejloven for at give bedre mulighed for at regulere de omdiskuterede transportmidler. Miljøborgmester vil have forbud.
![I København vil Enhedslistens teknik- og miljøborgmester helt af med elløbehjulene. Det vil transportministeren ikke, men han er klar til at se, om kommuner skal have bedre mulighed for at regulere brugen af de små køretøjer.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/185713/58382.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørTrods advarsler om risikoen for dødsulykker for brugere af storbyernes populære elløbehjul, holder transportminister Benny Engelbrecht (S) fast på den nuværende forsøgsordning.
En evaluering af forsøget vil først kunne være klar til januar og ikke tidligere, slår ministeren fast, efter han tirsdag diskuterede muligheden for at fremrykke evalueringen med partierne bag forsøget med de små motoriserede køretøjer.
”Jeg vil fortsat afvente de igangværende evalueringer, før jeg sammen med de øvrige partier tager stilling til, hvad der i givet fald skal ændres i forsøgsordningen,” lyder det fra Benny Engelbrecht i en kommentar på Transportministeriets hjemmeside.
Forsøgsordningerne for små motoriserede køretøjer
Forsøgsordningen blev besluttet af et bredt flertal i Folketinget (VLAK-regeringen, DF, S, SF og Radikale) i december 2018 med det formål at samle erfaring med den nye type små typisk eldrevne køretøjer, som vinder stigende udbredelse.
Forsøgsordningen indebærer blandt andet, at motoriserede løbehjul og selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards bliver lovliggjort på de danske cykelstier i forsøgsperioden.
Forsøgsordningen trådte i kraft 1. januar 2019 og har konkrete retningslinjer for henholdsvis motoriserede løbehjul, motoriserede skateboards samt selvbalancerende køretøjer og speed pedelecs.
Forsøgsordningen skal evalueres årligt. Første gang i januar 2020.
Kilde: Transportministeriet og Færdselsstyrelsen.