Brugervenlige takstzoner er én af brikkerne til attraktiv kollektiv trafik

En undersøgelse fra Passagerpulsen viser, at 56 procent af dem, der bruger kollektiv transport to til tre gange om ugen, ville bruge det endnu mere, hvis billet- og takstsystemet bliver lettere at forstå.

Samtidig tilkendegiver 39 procent af dem, der primært bruger bilen, at de ville bruge bus og tog oftere, hvis det var nemmere at finde og købe den rigtige billet.

Der er i dag over 1.000 takstzoner i Danmark.

På studietur til Skåne fik Danske Regioners udvalg indblik i, hvordan de er gået fra 202 takstzoner i Region Skåne til nu blot tre dynamiske zoner – lille, mellem og stor, hvor sidstnævnte dækker hele regionen.

At zonerne er dynamiske betyder, at rejsen tager udgangspunkt i startpunktet, så man ikke kommer til at betale relativt meget for en kort rejse, fordi det er ved en zonegrænse.

Færre zoner vil alt andet lige medføre, at de længere ture ikke kontinuerligt bliver stadig dyrere.

Morten Brønnum Andersen
Chefrådgiver, Danske Regioner, næstformand, Transportøkonomisk Forening

Det er en model, der er simpel og til at forstå.

Også i Helsinki har man valgt at indføre tre zoner. Stockholms-området er én stor zone.

Danske Regioner har i indspil til Ekspertudvalget foreslået at forenkle den komplekse zonestruktur. Samt indføre få og mere overskuelige billet- og rabattyper med henblik på at understøtte lettere og økonomisk attraktiv brug af kollektiv mobilitet til både pendling og fritid.

Det er et ønske, som vi ikke står alene med.

DI har efterspurgt, at der sættes gang i et arbejde med at erstatte det nuværende takstsystem med et enklere.

Metroselskabet har foreslået en forenkling med potentiale til at øge anvendelsen af kollektiv trafik i Storkøbenhavn.

DTU's leder af Transportvaneundersøgelsen Hjalmar Christiansen efterspørger blandt andet, at prissystemet skal forenkles og de længere ture skal være billigere. 

Færre zoner vil alt andet lige medføre, at de længere ture ikke kontinuerligt bliver stadig dyrere.

Bliver de længere rejser billigere end i dag, vil kollektiv trafik blive mere konkurrencedygtig i forhold til bilen.

Omvendt vil de korte ture alt andet lige blive lidt dyrere, hvilket vil tilskynde flere til at gå eller cykle.

Unge og ældre, der ikke har så nemt ved at cykle kan i forvejen købe billigere billetter med bus og tog.

Det er ikke første gang, at der er politisk ønske om forenkling af takstzoner.

Tidligere tiders kommissioner og udvalg har dog haft mere end vanskeligt ved at få deres forslag gennemført.

I 1936 nedsatte ministeren for offentlige arbejder et udvalg med Københavns Sporveje og DSB, der blandt andet skulle undersøge mulighederne for et fælles takstsystem i Hovedstadsområdet.

Om end historien ikke gentager sig, så har den en tendens til at rime.

Morten Brønnum Andersen
Chefrådgiver, Danske Regioner, næstformand, Transportøkonomisk Forening

Københavns Sporveje ønskede at kunne disponere på egen hånd, og taksterne blev ikke fælles.

I 1955 anbefalede en Samfærdselskommissionen nedsat af boligministeren et ensartet takstsystem med fri omstigning i Hovedstadsområdet, hvilket der dog ikke var politisk vilje til.

Hovedstadskommunernes samråd genoptog sagen i 1960, men kom kun i mål med et fælles månedskort og i 1963 fælles omstigningsbilletter.

Når Skåne kom i mål med en forenkling fra 202 til tre takstzoner, så har det baggrund i, at én part i form af Region Skåne sad for bordenden, og dermed kunne implementere et brugervenligt system hvor det er til at forstå og forklare hvorfor billetten har kostet, hvad den koster.

Til sammenligning er takstmyndigheden på Sjælland delt mellem dem der kører bus, S-tog og metro – og nu snart også letbane.

I konsensussystem er risikoen mindste fællesnævner.

Ændres priser og/eller zoner vil hver aktør nøje regne på, om de vinder eller taber.

Det nuværende system med over 1.000 takstzoner er velegnet til udregning af fordeling af billetindtægter mellem selskaberne – men særligt brugervenligt og med blik for den samlede mobilitet er det næppe.

Jeg glæder mig til at læse Ekspertudvalgets anbefalinger om forenkling af takststrukturen. Om end historien ikke gentager sig, så har den en tendens til at rime.

Her følger tre forslag til, hvordan vi kan komme videre fra gode intentioner til konkret implementering:

1. Kig til Skåne hvor Skånetrafiken er en integreret del af den regionale forvaltning. At én part har det overordnede ansvar for zoner og takster gjorde, at man her kunne gå fra 202 til tre forståelige zoner med tilhørende attraktive billet- og prismodeller.
2. Transportministeren kan benytte den lovgivningsmæssig kompetence, der følger af §6b stk. 7 i bekendtgørelse af lov om trafikselskaber: "Transportministeren kan fastsætte taksterne ved uenighed om takstfastsættelsen". 
3. Gennemfør et forsøg og se om brugervenlige takstzoner får flere til at vælge bus og tog. I for eksempel Nordjylland er antallet af bestillere som trafikselskaber relativt begrænset.