Debat

Dansk Persontransport: 18-årige bør kunne blive buschaffører

Aldersgrænsen for at køre bus skal sænkes, så vognmænd får lettere ved at rekruttere unge chauffører. Erfaringer fra vores nordiske nabolande viser, at det ikke mere usikkert med 18-årige bag rattet, skriver Teddy Becher.

Ser man på ulykkesstatistikken for
busbefordring i Norge og Sverige, står det klart, at bussen som transportmiddel
fortsat er meget sikker – også selvom en del af transporten udføres af 18-årige
chauffører, skriver Teddy Becher.
Ser man på ulykkesstatistikken for busbefordring i Norge og Sverige, står det klart, at bussen som transportmiddel fortsat er meget sikker – også selvom en del af transporten udføres af 18-årige chauffører, skriver Teddy Becher.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mangel på chauffører er et velkendt tema i busbranchen, hvor turistbusvognmændene må sige nej til at køre ture lige fra efterskoler til den lokale pensionistforening, fordi der ikke er nok buschauffører til at køre busserne.

Busvognmændene er håbløst bagefter deres kollegaer i lastbilbranchen, når det gælder rekrutteringen af unge chauffører. En af grundene er, at man i Danmark skal være 21 år for at få tilladelse til at køre bus, mens man kan køre lastbil allerede som 18-årig.

Det er et alvorligt benspænd for busvognmændene, når de ude på jobmesserne forsøger at hyre nye chauffører til deres travle busvirksomhed og må se de unge mennesker gå ind i lastbilbranchen eller andre brancher i stedet for at blive buschauffør.

Når potentielle chauffører fylder 21 år har mange ofte allerede valgt andre karriereveje, og så er det op ad bakke at få dem tiltrukket til busbranchen.

Unge chauffører er også sikre

I vores nabolande Norge, Sverige og Finland har man ti års erfaring med at give 18-årige tilladelse til at køre bus på ruter op til 50 kilometer, en mulighed som EU-lovgivningen allerede åbner op for, forudsat at de gennemgår ti ugers chaufførkursus.

Hvis man gjorde det samme i Danmark, ville det give danske busvognmænd mulighed for at ansætte unge chauffører til at køre kortere ture som for eksempel rutekørsel i landdistrikterne. Danmark er faktisk det eneste land i Skandinavien, som ikke har benyttet denne mulighed.

Derfor skal der lyde en klar opfordring til Christiansborg og til transportminister Benny Engelbrecht (S) om hurtigst mulig at få ændret de danske regler, så vi kan få flere buschauffører ud på vejene. 

Teddy Becher
Sektorchef for Dansk Persontransport

Man hører ofte argumentet om, at ”der skal en voksen bag rettet”, når der er tale om sikker personbefordring. Men denne bekymring bunder ikke i den faktiske virkelighed.

Ser man på ulykkesstatistikken for busbefordring i Norge og Sverige, står det klart, at bussen som transportmiddel fortsat er meget sikker – også selvom en del af transporten udføres af 18-årige chauffører.

I Norge har der i perioden 2018 til 2020 været i gennemsnit 31 ulykker med tunge køretøjer. Busser var indblandet i gennemsnit fem ulykker om året, hvoraf 0,7 ulykker endte med et dødsfald. Svenske Trafikverket har opgjort, at der i samme periode ikke forekom nogen busulykker med dødsfald til følge.

Brug for de unge

Det afgørende for sikkerheden er, at chaufførerne er dygtige og veluddannede. Det handler ikke om deres alder.

Ifølge statistik fra International Road Transport Union er unge erhvervschauffører lige så sikre som enhver anden aldersgruppe af professionelle chauffører, og de er meget sikrere end ikke-professionelle chauffører takket være deres uddannelse og erfaring på vejen.

Danske busvirksomheder står klar med åbne arme til at oplære de unge mennesker og tage ansvar for at sende dem sikkert ud på vejene.

Derfor skal der lyde en klar opfordring til Christiansborg og til transportminister Benny Engelbrecht (S) om hurtigst mulig at få ændret de danske regler, så vi kan få flere buschauffører ud på vejene. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024