DN med et ben i Infrastrukturkommissionen

NYHED: Danmarks Naturfredningsforening truer stadig med at gå fra Infrastrukturkommissionen i protest over den manglende debat om konsekvenserne for miljøet.

De beslutninger, der skal tages omkring den danske infrastruktur, er nødt til at være i harmoni med natur og miljø, og det er de ikke på den her måde. Som det ser ud nu, er der fire møder tilbage, og det er meget sent at komme i gang med den her diskussion. Jeg ved ikke, om det er for sent.

Gunver Bennekou
Direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Der er stadig alt for lidt fokus på miljøet i Infrastrukturkommissionens arbejde. Det mener direktør i Danmarks Naturfredningsforening og medlem af Infrastrukturkommissionen Gunver Bennekou.

"De beslutninger, der skal tages omkring den danske infrastruktur, er nødt til at være i harmoni med natur og miljø, og det er de ikke på den her måde. Som det ser ud nu, er der fire møder tilbage, og det er meget sent at komme i gang med den her diskussion. Jeg ved ikke, om det er for sent," lyder det fra Gunver Bennekou.

Direktøren har sendt et brev til Infrastrukturkommissionens formand, Birgit Aagaard Svendsen, hvor hun opfordrer til, at Infrastrukturkommissionen i højere grad inddrager konsekvenserne for miljøet, når den ser på udfordringerne for den danske infrastruktur. Hvis ikke de miljømæssige konsekvenser af en reform af infrastrukturen kommer på dagsordenen, overvejer Gunver Bennekou at melde sig ud af regeringens kommission.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024