DSB-konflikt handler om hele jernbanens fremtid
BAGGRUND: DSB’s ledelse og ansatte kæmper en indædt kamp om nye overenskomster. Men balladen handler om langt mere end antallet af tillidsfolk. Det er en central brik i et større politisk spil om DSB’s fremtid.
![S-togstationer i hele hovedstaden stod på den anden ende, da lokoførere mandag gik til fagligt møde i stedet for på arbejde.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/176206/48938.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørTusindvis af pendlere og andre togrejsende måtte mandag morgen spejde længe og ofte også forgæves efter hovedstadens karakteristiske røde S-tog.
Denne gang skyldtes det imidlertid hverken løvfald eller tekniske problemer med signalsystemerne. Årsagen var et lidt sjældnere, men dog tilbagevendende fænomen på de danske jernbaner: arbejdsnedlæggelse.
Siden DSB’s ledelse for godt et år siden fra den ene dag til den anden meldte den statslige virksomhed ind i DI og dermed ud af det offentlige forhandlingssystem, har konflikten mellem chefer og menige ansatte bølget frem og tilbage.