DSB-toppen bider negle, mens Arbejdsretten voterer
ANALYSE: Om kort tid afgør Arbejdsretten, om det var lovligt, da Finansministeriet lod DSB løsrive sig fra den statslige overenskomst og melde sig ind i Dansk Industri. En blåstempling kan bane vej for effektivisering af andre offentlige overenskomster.
![Arbejdsretten vil snart afgøre, hvilken overenskomst tusindvis af ansatte i DSB skal være på.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/172620/45421.jpg)
![Søren Elkrog Friis](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4838-soeren-elkrog-friis-2-48.jpg)
Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørVar det lovligt, da Finansministeriet gav grønt lys til, at DSB kunne melde sig ind i Dansk Industri - og dermed løsrive sig fra de statslige overenskomster?
Det spørgsmål har Arbejdsrettens dommere grublet over i snart halvanden uge, siden sagen om DSB's overraskende indmeldelse i DI blev afviklet.
Afgørelsen forventes at kunne falde i slutningen af næste uge og ventes med tilbageholdt åndedræt på direktionsgangen i DSB og blandt de faglige organisationer både på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.