EL: Togfond frem for asfalt og biler

Af Henning Hyllested (EL)
Transportordfører 

Hvis man kan køre med tog på tre timer fra Aalborg til København – endda fra bymidte til bymidte – så skulle man da være et skarn, hvis man tog bilen eller flyet.

Henning Hyllested (EL)
Transportordfører

Med Togfonden får den danske jernbane et tiltrængt løft. Der er ikke tale om et luksusprojekt, der bringer Danmark langt foran andre europæiske lande, når det handler om jernbanetransport.

Der er højst tale om, at vi bringer os på linje med disse lande. Sagen er jo, at den danske jernbane har været forsømt igennem mange år og er nedprioriteret i forhold til investeringer i motorveje og biler.

Togfond er politisk prioritering 
Derfor er Togfonden naturligvis også et udtryk for en politisk prioritering. Et politisk brud med den mangeårige prioritering af asfalt og biler. Og en del af en nødvendig grøn omstilling af transportsektoren i Danmark. Vi kan godt blive ved med at vende ryggen til klimaforandringerne, men det forsvinder de som bekendt ikke af.

Derfor skal man i diskussionen om Togfonden gøre sig klart, om man vil det her. Om man synes, Togfonden er et fornuftigt projekt.

Det synes vi i Enhedslisten. De beregninger, vi fik forelagt, da vi forhandlede Togfonden, viste, at elektrificeringen af hovedbanenettet vil reducere CO2-udledningen i Danmark med 170.000 tons, hvilket stort set svarer til DSB’s årlige udledning.

Timemodellen vil yderligere reducere udledningen med 50.000 tons. Togfonden vil være et godt bidrag til at mindske afhængigheden af de fossile brændstoffer. Det er da alt sammen værd at tage med.

Udfordrer biler og fly
Det skyldes jo blandt andet, at toget med timemodellen bliver overordentligt konkurrencedygtigt med bilen – og til en vis grad også med flyet. Hvis man kan køre med tog på tre timer fra Aalborg til København – endda fra bymidte til bymidte – så skulle man da være et skarn, hvis man tog bilen eller flyet.

I toget kan man som bekendt sidde og arbejde under hele turen - eller blot slappe af og møde frisk op til mødet i hovedstaden. Derfor forventer man også en vækst i antal passagerer på 8,1 millioner som følge af timemodellen frem til 2025, heraf vil 25 procent komme fra biltrafikken og 15 procent fra flytrafikken. Så er der lige det med prisen for at køre i tog, men det er ikke emnet her. Lavere takster vil i kombination med hurtigere tog medføre endnu flere passagerer i jernbanetrafikken.

Enhedslisten betragter Togfonden, som ganske vist består af en lang række delprojekter, som en helhed. Det er afgørende, at den bliver fastholdt som en samlet plan for en tiltrængt opgradering af den danske jernbane. Vi har ikke brug for den stop/go-politik, som har præget investeringerne indtil nu. Bare se til den aldrig gennemførte elektrificering. Eller det manglende dobbeltspor Tinglev-Padborg, som blev besluttet i 2009. Eller den manglende hastighedsopgradering af regionalbanenettet.

Problemet lige nu er, at DF vil botanisere i Togfondens mange projekter. Men det vil være en tilbagevenden til stop/go-politikken. Det er jo ret kærkomment for regeringen, da Venstre ikke er med i forliget om Togfonden, og heller ikke ønsker at tiltræde det.

Handler ikke om Nordsøolie 
Som årsag til, at Togfonden ikke kan fastholdes i sin helhed, henvises til, at olieprisen er faldet kraftigt, hvorfor indtægterne fra den skærpede beskatning af den del af nordsøolien, som udvindes fra felter uden for DUC’s koncessionsområde, udebliver.

Og rigtigt er det jo, at Togfonden ved præsentationen blev koblet op på disse indtægter. Men de faldende indtægter fra Nordsøen er jo et problem for statskassen i det hele taget.

Så det ændrer ikke ved, at finansieringen af Togfonden fortsat først og fremmest et spørgsmål om politisk prioritering. Venstre-regeringen (og DF?) vil bruge pengene på nye motorveje og udbygning af de eksisterende (alene Hærværksmotorvejen er anslået til at koste ca. 20 mia.kr.).

Enhedslisten vil have den grønne omstilling i transportsektoren, som Togfonden er væsentligt bidrag til.