Debat

FDM vil med i Infrastrukturkommmissionen

Debat: Hvor er brugerne? Det spørger FDM om efter Infrastrukturkommissionen er blevet nedsat uden at FDM har fået et sæde.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Thomas Møller Thomsen,
adm. direktør, FDM

Bilisterne har i mange år efterspurgt en langsigtet plan for de danske veje. Det er forståeligt, da netop bilisterne er de største brugere af vejene.

Alligevel har regeringen ikke medtaget bilisterne i Infrastrukturkommissionen, som skal analysere og komme med forslag og strategier for de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen.

Det er på trods af, at der i kommissoriet til infrastrukturkommissionen står, at "Kommissionen sammensættes af bl.a. forskere indenfor transport- og nationaløkonomi, brugere af transportsystemet, repræsentanter fra transportbranchen og andre eksperter indenfor området".

FDM undrer sig derfor over, hvordan man helt kan se bort fra brugerne af vejene. Vejene står for 92 % af al persontransport, hvoraf bilisterne udgør den helt overvejende del, og derfor bør bilisterne også være repræsenteret i dette vigtige arbejde.

Thomas Møller Thomsen
FDM

Billisterne er den største brugergruppe
FDM undrer sig derfor over, hvordan man helt kan se bort fra brugerne af vejene. Vejene står for 92 % af al persontransport, hvoraf bilisterne udgør den helt overvejende del, og derfor bør bilisterne også være repræsenteret i dette vigtige arbejde.

Det er vigtigt med en bredde, hvis man vil skabe de bedste løsninger på trafikområdet. Derfor er det også positivt, at man inddrager så mange forskere i arbejdet, men man kan undre sig over, at en så relativt lille brugergruppe som erhvervslivet, er så rigt repræsenteret i kommissionen, når man samtidig ikke har ønsket at inddrage brugerne

Bilisterne er langt den største brugergruppe, og bilisterne finansierer hovedparten af den samlede danske infrastruktur. Derfor burde bilisterne som en selvfølgelighed være repræsenteret i kommissionen.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Møller Thomsen

Fhv. adm. direktør, FDM
cand.jur. (Aarhus Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024