Hans Chr. Schmidt: Togfond er regeringens svar på alt

Af Hans Chr. Schmidt (V)
Formand i Udvalget for Landdistrikter og Øer og tidligere transportminister

Den lave oliepris er givetvis kommet for at blive, så derfor skylder regeringen at fortælle danskerne mere om disse justeringer af Togfonden inden valget.  Skal påtrængende vejprojekter landet over udskydes i årevis? Det ville jeg ikke acceptere.

Hans Chr. Schmidt (V)
Tidligere transportminister

Søndag 8. februar var skævvridningen af Danmark igen øverst på dagsordenen.

KL’s formand, Martin Damm, forklarede i den forbindelse, at det blandt andet skyldes manglende infrastruktur i og til yderområderne. By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) forklarede, at det ikke er rigtigt, da man jo har Togfonden. Og ministeren forklarede så, at det er kommunen, der skal sørge for, at man kan komme ind til de større byer, hvor man kan komme med toget.

Men det giver jo ingen mening. Staten har jo også en del af ansvaret for den øvrige del af infrastrukturen.

Forbedring her og nu
Hvis jeg var transportminister, ville jeg ikke acceptere, at der hele tiden henvises til en togfond med 28,5 milliarder kroner, uden at der er kommet en krone i kassen. Det giver ingen aktivitet, og det er utroværdigt. Jeg ville være optaget af at forbedre hele Danmarks trafikale infrastruktur her og nu, ligesom vi gjorde det i VK-regeringens tid.

Vi fik etableret en infrastrukturfond på mere end 90 milliarder kroner. Heraf disponerede vi næsten 60 milliarder kroner til en tiltrængt forbedring af jernbanen, blandt andet med nyt signalsystem over hele landet.

Jeg ville også prioritere, at vi snarest muligt kommer videre med elektrificering af banen mellem Roskilde og Kalundborg samt Fredericia og Aalborg. Men ikke før vi råder over en holdbar finansiering. Og det er netop det store problem med Togfonden. Tænketanken Kraka har nu afdækket et sort hul på mindst 18 milliarder kroner. Det dur ikke med de smarte løsninger. Vi må tilbage til virkeligheden.

Togfond ikke svar på alt
Jeg mener – i modsætning til regeringen - heller ikke, at svaret på alle udfordringer på infrastrukturområdet er en Togfond.  Jeg ville i stedet anerkende, at der er et behov for investering i bedre veje, som borgere og virksomheder landet over sukker efter. Her handler det om at sikre fornyet vækst og jobskabelse. Ikke om at vinde dyrekøbte minutter i toget mellem Aarhus og Odense for penge, der reelt ikke findes.

Den lave oliepris er givetvis kommet for at blive, så derfor skylder regeringen at fortælle danskerne mere om disse justeringer af Togfonden inden valget. Skal påtrængende vejprojekter landet over udskydes i årevis? Det ville jeg ikke acceptere.

Havnepakke og cykler
Jeg ville også arbejde for en havnepakke, der i højere grad ville medvirke til at skabe balance i vort samfund. Trafikal ligestilling ville stå højt på dagsordenen, og så ville jeg helt klart prioritere en plan for bedre forhold for cyklister. Jeg mener, at Danmark har en stor mulighed for at blive feriecyklisters foretrukne mål. Vi er på vej, men der skal mere til. Bedre forhold for cyklisterne er jo samtidig også til gavn for alle i dagligdagen.

Som jeg nævnte det i mit sidste indlæg, ville jeg fortsat prioritere anlægget af Femern-forbindelsen, der giver 44.000 arbejdspladser i Danmark, højt. Der er store udfordringer i Tyskland, og jeg ville tage til Kiel og Berlin og drøfte sagen med alle, der var villige til at mødes med mig. Det er vigtigt og nødvendigt for at sikre fremdriften.