Højere bøde vil få mange til at sænke farten

FART: Hver anden dansker vil overholde fartgrænserne, hvis fartbøderne bliver sat op. Men dyrere bøder batter ikke, hvis politikontrollen mangler, siger Rådet for Større Færdselssikkerhed
Et flertal af danskerne ville overholde fartgrænserne, hvis bøden var højere. Dansk Folkeparti lægger op til at se på bødekataloget til efteråret
Et flertal af danskerne ville overholde fartgrænserne, hvis bøden var højere. Dansk Folkeparti lægger op til at se på bødekataloget til efteråret
Anne Bjerregaard

Det at hæve bødestørrelsen kan være udmærket, men hvis man ikke samtidig øger politikontrollen, så har det kun en relativ beskeden effekt. Folk glemmer de højere bøder, hvis de ikke samtidig oplever, at der er mere politi på vejene

Anders Rosbo
Direktør, Rådet for Større Færdselsikkerhed
Hvis bødestraffen sættes op, vil hver anden dansker overholde fartgrænserne. Det viser en meningsmåling, som A & B Analyse har foretaget for Altinget Transport. Her siger 51,3 procent af de 1048 adspurgte, at de vil overholde fartgrænsen, hvis bøden var højere. 34,5 procent siger nej

Højere bøder løser ikke problemet, mener direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Anders Rosbo.

"Det at hæve bødestørrelsen kan være udmærket, men hvis man ikke samtidig øger politikontrollen, så har det kun en relativ beskeden effekt. Folk glemmer de højere bøder, hvis de ikke samtidig oplever, at der er mere politi på vejene," siger Anders Rosbo.

Da klippekortsordningen blev indført i 2005 faldt antallet af trafikdræbte årligt til 306 personer - det laveste tal siden Anden Verdenskrig. Nu er statistikken igen gået op over de 400 dræbte, og det skyldes ifølge Anders Rosbo, at den massive politikontrol, der blev sat ind efter klip-ordningen, er blevet udfaset igen.

Dokumentation

Fakta om meningsmålingen:
1048 mennesker har i perioden 26. marts til onsdag 1. april 2009 svaret på, om de vil overholde fartgrænserne, hvis fartbøderne blev sat op.

Fakta om bødestørrelse:

Overskridelse i %

Personbiler

Alle andre køretøjer

Motorveje

Andre veje

Alle Veje

Under 20 %

500 kr.

500 kr.

1.000 kr.

20-30 %

1.000 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

30-40 %

1.500 kr.

1.000 kr.

1.500 kr.

40-50 %

2.000 kr.

1.500 kr.

2.000 kr.

50-60 %

2.500 kr.

1.500 kr.

2.500 kr.

60-70 %

3.000 kr.

2.000 kr.

3.000 kr.

70-80 %

4.000 kr.

2.500 kr.

4.000 kr.

80-90 %

4.500 kr.

3.000 kr.

4.500 kr.

90-100 %

6.000 kr.

4.000 kr.

6.000 kr.

Over 100 %

7.000 kr.

4.500 kr.

7.000 kr.

 

Usikkerhed for måling til og med 100 km/t er +/- 3 km/t og over 100 km/t højst 3%, usikkerheden fratrækkes hastigheden.

Fra 30. april 2004 beregnes et tillæg på 500 DKK for hver påbegyndt 10 km/t for hastigheder fra 140 km/t.

Kørekortet fradømmes man automatisk ved en overskridelse af hastighedsgrænserne med 60% eller mere i almindelig personbil eller hastigheder på eller over 160 km/t.

Det betyder, at man skal til orienterende køreprøve inden for en given periode.
Bestås køreprøven, gælder den betingede frakendelse herefter i 3 år.

Bestås køreprøven ikke, inddrages kørekortet.

Kilde: www.politi.dk


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024