Kørekort skal skiftes hvert 15. år

1. BEHANDLING: Bred opbakning til lovforslag, som fremover betyder, at kørekort skal udskiftes hvert 15. år. Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten var imod, da forslaget blev førstebehandlet.
Anders Jerking
For at forhindre fusk og snyd skal kørekort, der udstedes fremover, kun gælde i 15 år, hvor de i dag gælder, til føreren fylder 70 år. Det er kernen i et lovforslag fra justitsministeren, som Folketinget førstebehandlede tirsdag i denne uge.

Lovforslaget gennemfører EU's kørekort-direktiv og fik opbakning fra alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Forslaget betyder, at fremtidige kørekort kun gælder i 15 år. Herefter skal der udstedes et nyt kørekort med et nyt billede. Føreren skal dog ikke op til en ny køreprøve. Som noget nyt indføres et gebyr på 100 kroner for at få kortet fornyet.

Både Socialdemokraternes og Venstres retsordfører understregede under førstebehandlingen, at gebyret ikke må blive en pengemaskine, men kun skal dække de reelle omkostninger.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024