Landbrugsraadet: Energi, miljø, klima og transport nr. 3 2007

Dokumentation
26/3-2007 Landbrugsraadet - Axeltorv 3 - 1609 København V Telefon 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - e-mail: [email protected] Energi, miljø, klima og transport Læs i dette nummer: * Sammensmeltning af VVM og Miljøgodkendelser for industrivirksomheder * Forslag om fælles strafferegler på miljøområdet i EU * Regeringsoplæg om strategi for en bæredygtig udvikling på vej * Lovforslagene om Miljøansvarsdirektivet - eksperthøring i Folketinget * EU foreslår minimumsafgifter for diesel * EU-Kommissionen fremlægger debatoplæg om markedsbaserede instrumenter i energi- og miljøpolitikken * Forhandlingerne om den nye danske energistrategi * Lave elpriser og store PSO-tariffer * Klimatopmøde i København 2009 * Nyt Newsletter fra European Renewable Energy Council * Arrangementer Sammensmeltning af VVM og Miljøgodkendelser for industrivirksomheder Miljøstyrelsen har taget initiativ til at iværksætte en vurdering af mulighederne for at integrere miljøgodkendelser og VVM-proceduren. I den anledning er der nedsat en projektgruppe med deltagelse af Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, miljøcentrene, Københavns Kommune, Dansk Industri og Landbrugsraadet. Det indledende arbejde forventes færdiggjort til efteråret 2007. Yderligere oplysninger: Morten Løber top Forslag om fælles strafferegler på miljøområdet i EU Kommissionen har fremlagt et forslag om strafferetslig beskyttelse af miljøet i EU. Forslaget indeholder en liste over miljøkriminelle handlinger og et forslag til strafferamme for både bøde- og fængselsstraffe, herunder også minimumsstraffe. Kommissionens forslag indeholder staframmer på 1-10 års fængsel for fysiske personer og bødestraffe til juridiske personer (bl.a. virksomheder) på mellem 2,25 mio. kr. og 11,25 mio. kr. Det er første gang, der i EU foreslås konkrete fængsels- og bødestraffe for overtrædelse af EU-lovgivning. Behandlingen af forslagets strafferamme er ind til videre ikke behandlet, idet der afventes en afgørelse fra en lignende sag. For flere oplysninger henvises til direktiv forslagets hjemmeside . Notat fra Folketingets EU-oplysning kan læses her . Yderligere oplysninger: Morten Løber top Regeringsoplæg om strategi for en bæredygtig udvikling på vej Regeringen fremlægger i slutningen af april måned et oplæg til en national strategi for en bæredygtig udvikling. Udspillet følges op af en bred dialogproces, hvor en række parter vil blive inddraget i debatten. Oplægget vil bl.a. skulle sammenkæde regeringens udspil om energi, klima og miljøteknologi. Endvidere forventes et udspil om naturarealer i Danmark. Strategien skal også ses i lyset af den kommende økonomiske "2015 plan". Yderligere oplysninger: Morten Løber top Lovforslagene om Miljøansvarsdirektivet - eksperthøring i Folketinget Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har besluttet at afholde et åbent ekspertseminar om lovforslagene den 11. april 2007. Herefter fastlægger udvalget tidsplanen for den videre behandling af lovforslagene på baggrund af en opgørelse af behov for yderligere oplysninger, spørgsmål og svar. Det betyder, at direktivet ikke lovformeligt når at blive indsat i dansk ret inden 1.maj 2007, som er fristen i direktivet. Yderligere oplysninger: Morten Løber top EU foreslår minimumsafgifter for diesel EU har netop offentliggjort sin plan for afgift på professionel diesel, hvori der frem for en harmonisering af afgiften i stedet foreslås at fastsætte et minimumsniveau, der har til hensigt at øge dieselafgiften, så den kommer op på niveau med benzinafgiften samt at sænke diesel-turismen i Europa. For at tage hensyn til den nuværende afgiftskløft, der er mellem EU-landene, skal minimumsafgiften forhøjes hvert andet år i 2010, 2012 og 2014. Den danske afgift på diesel, som i dag ligger på 368 Euro for 1.000 liter (2,73 kr. pr. liter) er så høj, at EU s beslutning først får indflydelse på den danske afgift i 2014, hvor der er krav om en minimumsafgift på 380 Euro for 1.000 liter diesel. Yderligere oplysninger: Irene Nicolajsen top EU-Kommissionen fremlægger debatoplæg om markedsbaserede instrumenter i energi- og miljøpolitikken EU-Kommissionen fremlagde den 28. marts 2007 et nyt debatoplæg - et såkaldt Green Paper - om brug af mere markedsbaserede virkemidler i energi- og miljøpolitikken. I oplægget tales der bl.a. om øget brug af grønne skatter og afgifter som mulige instrumenter til at opnå de ambitiøse klima- og energimålsætninger. Oplægget kan læses her . Yderligere oplysninger: Jens Astrup Madsen top Forhandlingerne om den nye danske energistrategi Forhandlingerne om regeringens energistrategi er gået i gang. Det første punkt, der er blevet drøftet, er den nye forsknings- og udviklingsstrategi samt midler hertil. De reelle forhandlinger forventes dog først at finde sted i løbet af maj måned 2007. Den største udfordring i forhandlingerne forventes at blive spørgsmålet om, hvordan en ny ambitiøs energistrategi skal finansieres, herunder hvordan PSO-systemet (de offentlige forpligtelser, vi betaler til over elregningen) kan reformeres. Yderligere oplysninger: Jens Astrup Madsen top Lave elpriser og store PSO-tariffer Den milde vinter med megen nedbør i norden har resulteret i meget lave markedspriser for el her i foråret 2007. Dem, der køber på spotmarkedet, får desværre ikke den store gavn af de lave markedspriser, idet lave markedspriser giver højere PSO-tariffer. Årsagen hertil er, at den miljøvenlige el skal afregnes med en vis pris til producenterne, og har vi lave elpriser, hentes denne ekstra pris til producenterne hjem via PSO-systemet. Yderligere oplysninger: Jens Astrup Madsen top Klimatopmøde i København 2009 Straks efter at det blev offentliggjort, at Danmark skal være vært for Klimatopmødet i december 2009, har en række energiaktører meldt ud, at man allerede nu vil begynde at planlægge aktiviteter frem mod topmødet. Landbrugsraadet vil løbende i Nyhedsbrevet orientere om disse aktiviteter. Yderligere oplysninger: Jens Astrup Madsen top Nyt Newsletter fra European Renewable Energy Council Det nye Newsletter indeholder bl.a. artikler om EUs nye energistrategi, ny grøn energiteknologi samt en række henvisninger til konferencer og andre arrangementer i relation til vedvarende energi. Læse mere på www.erec.org Yderligere oplysninger: Jens Astrup Madsen top Arrangementer * Central European Biomass Conference. Gras, Østrig den 16. - 19. januar 2008. Læs mere på www.biomasseverband.at * Miljørigtig byggeri og energibesparelser. Middelfart den 14. - 15. april 2007. Læs mere på www.lob.dk * Danvak Dagen 2007 - viden om indeklima, ventilation og energi. København den 18. april 2007. Læs mere på www.danvak.dk * Europæisk energikonference. København den 19. - 20. april. Læs mere på www.fse.dk eller www.norenergi.dk * "De vigtige relationer. God, forretningsskabende kommunikation om bæredygtig udvikling". København 10. maj 2007. Læs mere her . top Landbrugsraadet udgiver følgende nyhedsbreve: Dagens vigtigste landbrugs- og fødevarenyheder , Konkurrenceret, andelsforhold og skat , Energi, virksomhedsmiljø og transport , International Horisont - landbrugspolitiske nyheder fra EU, WTO m.v. , EksportNyt , Fødevarer, kost og ernæring , Veterinærforhold og dyrevelfærd , Uddannelse og debataktiviteter , Projektstøtteordninger og innovationsprojekter , Nyt fra Folketinget Tilmeld dig på Landbrugsraadets hjemmeside Afmeld nyhedsbrev Nyhedsbrev arkiv Ændring af abonnement

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024