Landdistrikts-lobbyister tror på mere lokal vækst med ny trafikplan
Regeringens investeringsplaner for motorveje og landeveje vil understøtte udvikling uden for de større byer, lyder det fra interesseorganisationer. Bedre sammenhænge internt i de regionale arbejdsmarkeder bør ifølge forsker være i fokus.
![Regeringen vil blandt meget andet udvide hovedvejen mellem Ålbæk og Skagen i Nordjylland. Og det kan ikke mindstvære en fornuftig prioritering, hvis det bidrager til at understøtte det regionale arbejdsmarked, vurdere ekspert.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/242739/79775.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørMere motorvej i først og fremmest Jylland, Vestsjælland og på Fyn vil være med til at sikre vækst, velstand og bosætning i hele landet.
Det var i hvert fald et centralt budskab fra de tre ministre, der torsdag var draget til Novo Nordisk i Kalundborg for at præsentere regeringens længe ventede udspil til de kommende års investeringer i infrastruktur.
Og den tilgang møder stor opbakning fra flere af de centrale organiserede stemmer i den politiske kamp for at sikre bedre rammer for vækst uden for de store byer.