Mærsk-arving rykker fra APM Terminals

Johan Pedersson Uggla stopper som administrerende direktør for APM Terminals i Aarhus. I første omgang fordi han skal på barsel, men på den anden side af orloven vil han vende tilbage i en ny stilling i Mærsk-gruppen.

Line Jenvall

Mærsks aarhusianske havneforretning har fået en ny mand i front, efter Johan Pedersson Uggla er gået på barsel. Han har overladt stillingen som administrerende direktør for APM Terminals til Steen Davidsen, der har siddet på flere chefstillinger i rederi-koncernen den sidste lange årrække, og det er ikke på midlertidig basis.

Når Johan Pedersson Uggla kommer tilbage fra barsel i det nye år, bliver det nemlig til en ny stilling i Mærsk-gruppen, oplyser APM Terminals kommunikationsdirektør, Thomas Boyd, til Søfart.

Dermed blev det til fem år på direktørposten for den 40-årige Mærsk-arving, der er barnebarn af den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller og den ældste af datteren Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas to sønner. Han rykkede ind i 2011 og var forinden ansat i APM Terminals i Brasilien. Inden da havde han sin gang på på APM Terminals' hovedkontor i hollandske Haag, og han er oprindeligt uddannet ingeniør.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024