Miljø- og energiteknologi spås store muligheder

NYHED: Fire rapporter undersøger de energi- og miljøteknologiske virksomheders muligheder i Brasilien, Rusland, Indien, Kina og USA.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Brasilien, Rusland, Indien, Kina og USA er mulige kæmpemarkeder for den danske miljø- og energiteknologi - det er gået op for de fleste.

Men hvilke af disse lande har på kort sigt mest interesse for vindkraft, og hvordan er mulighederne for at sælge teknologi til biogas i Rusland? Det og mange andre spørgsmål bliver man klogere på i fire nye rapporter fra Danmarks Eksportråd, som har lavet dem for regeringen.

Overordnet hæfter forfatterne bag rapporten sig ved, at man politisk i landene har et ønske om at øge brugen af energieffektiv teknologi, selv om der fra land til land er forskelligheder i potentialet for de forskellige teknologityper. 

"Alle fem lande ønsker at øge energieffektiviteten i produktionen af elektricitet, varme og i forbruget af energi hos både virksomheder og i husholdningerne. Dette er områder, hvor danske virksomheder kan tilbyde avancerede teknologiske løsninger. Især i Rusland og Kina vil der være efterspørgsel efter dansk teknologi", skriver forfatterne bag undersøgelsen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024