Pensionsboss: Glem Kattegatbroen lidt og start med hovedstadens havnetunnel
INTERVIEW: Pensionspenge kan både finansiere ny infrastruktur og offentlige bygninger og samtidig sikre bedre overholdelse af budgetter og tidsplaner. I hvert fald ifølge PensionDanmarks direktør, Torben Möger Pedersen.
Kim Rosenkilde
RedaktørDer skulle ikke gå lang tid fra, at drømmen om en ny bro over Kattegat i foråret blev vakt til live igen, og en af Danmarks bugnende pensionskasser igen-igen bød sig til med mulig finansiering til en del af projektet.
Danske pensionskasser har længe fremhævet det som et win-win for både borgere, samfund og deres kunder at lade dem indgå i offentlige-private partnerskaber (OPP) omkring store infrastrukturprojekter og etableringen af offentlige bygninger.
Fremfor at investere de flere tusinde milliarder kroner, danskerne har sparet op gennem de seneste godt 30 år i globale aktier og andre landes OPP-projekter, kunne en del af pengene bruges til at bygge nogle af de veje og broer, som står højt på ikke mindst transportpolitikernes ønskeseddel. Og samtidig sikre pensionskunderne et fornuftigt afkast.