Debat

R: DSB skal indkøbe eltog

TRANSPORTDEBATTEN: DSB bør lave en plan for indkøb af 45 nye eltog og samtidig igangsætte en udfasning af de nuværende dieseltog, skriver Radikales transportordfører, Andreas Steenberg.
Foto: ft.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Andreas Steenberg
Transportordfører, Radikale

Her til efteråret skal regeringen forhandle ny kontrakt med DSB for en ti- eller femtenårs periode.

Vi skal gribe chancen og få grønne eltog ud på skinnerne frem for de gamle dieselhakkere.

DSB skal i deres nye kontakt fra 2015 til 2025 eller 2030 indkøbe nye eltog, hvis det står til Radikale.

Togfonden medfører, at der skal være endnu flere tog på skinnerne.

Fakta

Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.
Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Femte udgave af Transportdebatten sætter fokus på DSB.

DSB er som altid et omdiskuteret emne. Denne opmærksomhed er ikke blevet mindre af, at staten i starten af dette år skal genforhandle kontrakten med DSB. Samtidig har blandt andet Produktivitetskommissionen sat fokus på DSB med anbefalinger om, at der er behov for mere konkurrence på jernbaneområdet.

Den næste måned vil en række forskellige transportpolitiske aktører komme med deres indspark i debatten om DSB, forholdet til staten, jernbanedriften og meget andet.

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Der skal købes 45 nye tog. Men hvorfor stoppe her?

Togfonden sikrer langt om længe muligheden for at køre eltog på de fleste strækninger i Danmark.

Danmark er et af de eneste lande i EU, som har valgt at satse på dieseltog. Og hvad fik vi? IC4!

Andreas Steenberg
Transportordfører

Udfas dieselhakkere
Derfor skal vi ikke bare dække hullet, men også udskifte de mange dieseltog, vi har i dag. Jeg foreslår derfor ikke bare en plan for at købe 45 nye tog, men en plan for at udfase vores dieselhakkere, hvor det er muligt.

Eltog forurener meget mindre, fordi de kan køre på grøn vindmøllestrøm frem for diesel.

De er også billigere, fordi vedligeholdet er nemmere. Endelig forventer vi også, at de virker.

Danmark er et af de eneste lande i EU, som har valgt at satse på dieseltog. Og hvad fik vi? IC4!

En prototype, som nu er ti år forsinket og stadig ikke kører optimalt. Med eltog vil vi kunne købe afprøvede tog, som vi ved virker i andre lande.

Traditionelt har Danmark indkøbt nye tog ved, at DSB optager lån og afdrager over driften.

Samme model vil jeg foreslå med indkøb af eltog. DSB har været ekstremt dårligt ledet de seneste ti år.

Det har medført en meget høj gæld.

Genoprettet DSB
Men det seneste halvandet år har de med en ny ledelse fået genoprettet butikken. Det er afgørende.

I 2012 gav de overskud for første gang i mange år. Halvårsregnskabet for 2013 viste et overskud på 250 mio. kr. og de havde på seks måneder reduceret lånene med 774 mio. kr., og soliditeten var steget fra 20,0 procent til 23.

Regeringens investeringer i jernbanen giver ekstra passagerer og flere indtægter, og eltog er billigere i drift.

Derfor mener jeg, at DSB godt kan rumme at lave en stor investering i nye eltog over en årrække.

Til gavn for miljøet, passagererne og Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024