Region Sjælland: Det er helt afgørende, at regionerne beholder ansvaret for lokalbanerne

Region Sjælland har flest lokalbaner i Danmark.

På vores kanter er de meget vigtige for de lokalsamfund, de betjener, og betegnes ofte som en "livsnerve", der binder byerne sammen - og det er næppe helt ved siden.

Derfor er vi meget optaget af, hvordan den fremtidige organisering og økonomi bliver, men vi blev desværre ikke meget klogere, da regeringen for nylig præsenterede sit udspil til en sundhedsreform, hvor alle regionernes opgaver var i spil.

Her sparkede landspolitikerne beslutningen om den kollektive trafik til hjørne, og der er dermed fortsat usikkerhed om, hvad der præcis skal ske med området.

Alt det ihærdige arbejde og ambitiøse udviklingsplaner må ikke sættes over styr, men skal støttes og fremmes.

Trine Birk Andersen og Christian Wedell-Neergaard
Hhv. regionsrådsformand, Region Sjælland og formand, udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde

I regeringens sundhedsudspil lægges Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen til Region Østdanmark, og selvom udspillet ikke lægger op til at fratage regionerne opgaven med kollektiv trafik, så skal et ekspertudvalg frem mod nytår arbejde videre med organisering og økonomi.

Vi mener, at det er helt afgørende, at regioner entydigt beholder – og måske endda udvider – ansvaret, og at der samtidig skabes de rette rammer – ikke mindst økonomisk – for, at udviklingen af lokalbanerne kan fortsættes.

Særligt i Region Sjællands geografi med længere mellem byerne.

Lokalbaner er udviklet markant siden 2007

Det er lykkedes for Region Sjælland at udvikle lokalbanerne på trods af store udfordringer – ikke mindst økonomiske.

De vigtigste milepæle er:

• Lokalbanerne i det succesfulde R-net. R-nettet blev dannet omkring 2010. Mindre buslinjer blev samlet i store R-buslinjer med mere direkte kørsel og højere frekvens. Den højere frekvens blev samtidigt indført på lokalbanerne, og banerne optaget i R-nettet. R-nettet blev en økonomisk og passagermæssig succes og har inspireret til tilsvarende omlægninger i andre regioner.

• Østbanen betjener den statslige strækning Køge til Roskilde. Østbanen blev i 2020 forlænget, så den betjener strækningen på kontrakt med staten. En rigtig god økonomisk løsning ikke mindst for staten, men også med perspektiver i forhold til mulig fremtidig kvartersdrift.

• Østbanen fremtidssikres med omfattende sporrenovering. Et kæmpe projekt til over 800 millioner kroner, som netop er afsluttet. Investeringen ligger uden for de økonomiske rammer, som staten stiller til rådighed for regionen. Men det lykkedes blandt andet gennem besparelser og prioritering af den kollektive trafik. Projektet lånefinansieres og staten bidrog så også med et tilskud på 255 millioner kroner. Alternativet kunne have været en lukning af banen.

• Ny forbedret køreplan på Østbanen. Køreplanen for 2025 indeholder blandt andet kvartersdrift mellem Hårlev og Køge. Et skridt på vejen – målet er kvartersdrift helt til Roskilde. Manglende kapacitet på den statslige strækning nord for Køge forhindrer dog dette. Forhåbentlig vil staten hurtigt påbegynde den i Infrastrukturplan 2035 aftalte forundersøgelse og så få løst problemet.

• Anskaffelse af 14 nye grønne batteritog. Gamle dieseltog udskiftes med nye elektriske batteritog. Den endelige købsbeslutning skal tages på Regionsrådsmøde den 24. september. En voldsom investering på over en milliard kroner, men virkningen er også markant. Med et slag fjernes omkring 51 procent af den samlede CO2 udledning fra banerne. Samtidigt styrkes betjeningen med nye moderne, komfortable og støjsvage tog.

Fortsat udvikling

De sjællandske baner skal stadig udvikles, som en væsentlig del af det regionale hovednet.

Det står meget klart af det hidtidige arbejde i regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet, at hovednettene er en grundsten i den fremtidige kollektive trafikbetjening. Mellem byerne, men også fra de tyndtbefolkede områder ind til byerne.