Ingen vej udenom ren luft zoner

Kåre Press-Kristensen
Civilingeniør, Ph.D., HD(A), Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd har med stor tilfredshed konstateret, at "ren luft zoner" har en central placering i regeringsgrundlaget. Det er dog endnu ikke specificeret, hvad der gemmer sig bag begrebet: Hvilke krav kommer til at gælde hvor og hvornår ?

Imidlertid er der ingen tvivl om, at ren luft zoner er akut nødvendige. Alene i København dør hvert år flere hundrede personer for tidligt pga. luftforureningen fra trafikken. Til sammenligning omkommer 10 personer i trafikulykker. Dertil kommer titusinder af alvorlige luftvejslidelser (bronkitis, astma og KOL) og hundredetusinder af dage med nedsat erhvervsevne, der kan relateres direkte til trafikkens luftforurening. Alt i alt en årlig samfundsøkonomisk regning i milliardklassen. Samtidig har EU lige før jul afvist den tidligere regerings ansøgning om dispensation fra EU's luftkvalitetsgrænseværdier. 

Så ingen tvivl om, at ren luft zoner vil betyde en væsentlig skærpelse af de eksisterende miljøzoner.

Det Økologiske Råd foreslår følgende stramninger af de eksisterende miljøzoner:

• 1) Kun adgang for dieselvarebiler med typegodkendte lukkede partikelfiltre.
• 2) Kun adgang for tunge køretøjer med typegodkendt SCR eller tilsvarende.
• 3) Kun adgang for diesel/benzinbiler fra efter hhv. år 2000/1993 som i Berlin.
• 4) Kun adgang for Euro IV og V tunge køretøjer med lukkede partikelfiltre.
• 5) Kun adgang for tunge entreprenørmaskiner med partikelfiltre.
• 6) Kun adgang for eldrevne knallerter og scootere.

Krav 1-3 bør træde i kraft senest 1. juli 2013, mens krav 4-6 kunne træde i kraft pr. 1. juli 2014.

Effekten af strammere miljøzoner i Danmark vil både give en øget afsætning i den danske cleantech branche, forbedre konkurrenceevnen for danske vognmænd i Danmark og forberede vognmændene på de miljøzonekrav, der de kommende år bliver indfaset i de øvrige medlemsstater i EU.

Kåre Press-Kristensen
Civilingeniør, Ph.D., HD(A), Det Økologiske Råd

Ligeledes bør alle byer med over 20.000 indbyggere kunne indføre miljøzoner med krav om lukkede partikelfiltre på tunge køretøjer og varebiler samt ovenstående alderskrav til benzin/dieselbiler.

Krav 1-3 er sammen med betalingsringen en forudsætning for at opfylde EU's luftkvalitetsdirektiv og derved næppe til diskussion nu, hvor Danmark har fået afslag på dispensation fra grænseværdierne.

Erhvervslivet vil formentlig kritisere de strammere miljøzoner. Det er egentligt dybt paradoksalt, da erhvervslivet kan viderefakturere ekstraudgifterne til luftrensningsudstyr direkte til kunderne på helt sædvanlig vis. Præcis som vi har set det med de nuværende miljøzoner, hvor nogle erhvervsdrivende endda tjener kassen på miljøzonerne. Et miljøzonetillæg ligger typisk på ca. 200 kr pr. leverance i miljøzonerne. Hvis der leveres blot 2 gange dagligt 200 dage om året, så er det en indtægt på 80.000 kr årligt i miljøzonetillæg. Et partikelfilter til en lastbil koster til sammenligning 40.000 kr og holder minimum fem år.

Der er derfor ingen grund til frygt i erhvervslivet og alle de dommedagsprofetier, som erhvervslivet råbte op om under vedtagelsen af de eksisterende miljøzoner, viste sig da også at være en storm i et glas vand.

Samtidig er der behov for meget mere og bedre kontrol i de eksisterende miljøzoner og ved syn af de eksisterende køretøjer. Disfunktionelt luftrensningsudstyret skal hurtigt opdages, og køretøjer uden det lovpligtige udstyr afsløres. Særligt udenlandske køretøjer skal kontrolleres bedre end i dag.

Effekten af strammere miljøzoner i Danmark vil både give en øget afsætning i den danske cleantech branche, forbedre konkurrenceevnen for danske vognmænd i Danmark og forberede vognmændene på de miljøzonekrav, der de kommende år bliver indfaset i de øvrige medlemsstater i EU.