Trafikselskaber frygter for busdriften
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/64379/1658.jpg)
![Ole Nikolaj Møbjerg Toft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4533-ole-nikolaj-moebjerg-toft-2-48.jpg)
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerHvis man skærer i budgetterne, så vil det betyde færre linier eller færre busafgangene på linierne. Skal folk vente for længe eller gå for langt, så vælger de bilen. Så der er helt klart en fare for, at bustrafikken kommer ind i en farlig spiral.
Per Henriksen
Dansk Kollektiv Trafik
Trafikselskaberne anslår, at der venter ekstra udgifter på 1 mia. kr. til bustrafik og lokalbaner.
- Med nye EU-regler står bus- og lokalbaneoperatører overfor at få større udgifter, fordi de ikke længere må få energi- og CO2-udgifter refunderet af staten.
- EU-regler betyder også, at busvognmændene ikke længere må lease på gundstige vilkår i udlandet.
- Der kommer stigende krav til efteruddannelse af chaufførerne.
- Passagernedgang: Færre passagerer er lig med færre billetindtægter
Der var ingen gaver til en trængt bussektor i de overståede økonomiforhandlinger mellem staten og kommunerne.
Med en passagernedgang på mellem 5-7 pct. og en forventet kraftig stigning i udgifterne frygter trafikselskaberne, at resultatet bliver færre linier og færre afgange, når kommunerne i løbet af de næste måneder skal lægge sig fast på, hvor mange penge de vil bruge på busdrift.
Trafikselskaber sidder i disse uger og lægger budget for næste år, og det er ikke let. Trafikselskabernes økonomi er låst.