V parat til at slække mål for busvækst

Hvis det kræver milliarder at nå målsætningen, så må målsætningen ændres.
Så klar er reaktionen fra Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, på en ny rapport, der viser, at det vil koste 1,5 milliarder årligt at nå målet om at øge antallet af passagerkilometer kørt med bus med 50 procent inden 2030.

I den grønne transportaftale er det aftalt, at den kollektive trafik skal løfte størstedelen af trafikvæksten, og i et debatoplæg fra Transportministeriet er dette mål blevet omsat til en vækst i bustrafikken på 50 procent flere passagerkilometer inden 2030. Nu har kommuner, regioner og trafikselskaber i en ny rapport fået undersøgt, hvad der skal til for at nå målet om en 50 procents stigning.

Rapportens konklusion er, at det ikke er muligt at nå målet uden støtte fra staten. En vækst på 27 procent kræver ekstra statslig støtte på 0,3-0,4 milliard om året, mens en vækst på 40 procent kræver 1,5 milliard ekstra om året (se anbefalingerne nederst i artiklen).

Ingen penge 
Men de penge har staten ikke, fastslår Kristian Pihl Lorentzen.

"Rapporten har mange gode idéer, og vi må se, hvad man kan gøre i den nuværende økonomiske ramme. Med den økonomiske situation, vi har i øjeblikket, er det svært at finde 1,5 milliard om året. Vi kan jo ikke tage pengene fra trafikinvesteringer, for der sidder vi med en lang liste med andre vigtige projekter," siger han og påpeger, at kommuner og regioner er velkomne til at omprioritere de midler, de har.

Betyder det så, at man må opgive at nå målet om en stigning på 50 procents fremgang i bustrafikken?

"Ja, det kan godt ske. Sådan er det, når der kommer en virkelighed, som hedder ressourcer. Hvis ikke målet kan nås med de ressourcer, vi kan skaffe, så må vi kigge på målsætningen igen."

Så målet om 50 procents fremgang er ikke bindende?
"Det er et pejlemærke for mig. Det er ikke bastant en målsætning," siger Kristian Pihl Lorentzen og understreger, at der er mange lavthængende frugter at høste ved at forbedre informationen, samtænke trafikken og lave flere incitamentskontrakter.

SF: Bompenge til busser
SF's trafikordfører, Anne Baastrup, er langt fra enig med Kristian Pihl Lorentzen i, at man kan nedjustere målene for bus-vækst. Hun peger på, at busmålet skal nås dels for at nå klimamålet om at reducere transportens CO2-udslip, dels for at løse trængselsproblemerne i de største byer.

"Er 1,5 milliarder vildt mange penge? DI har beregnet, at vi årligt sætter 13 milliarder til, fordi der er kritisk trængsel på vores veje," siger Anne Baastrup og pointerer, at S og SF i Fair Løsning har foreslået at lave en betalingsring om København. Den vil årligt koste bilister 1,5 milliard, hvoraf S og SF vil bruge den ene milliard til at forbedre trafikken i hovedstadsområdet, mens de sidste 500 millioner kroner skal bruges på den kollektive trafik i resten af landet.

Forslaget om bompenge afvises af Kristian Pihl Lorentzen.

"Med forslaget vil S-SF brandbeskatte de i forvejen hårdtpiskede bilejere," siger han.

Regioner: Vi kan ikke nå målet selv 
Formanden for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling, Birgitte Josefsen (V), fastslår, at der er mange ting, som kommuner, regioner og trafikselskaber selv kan gøre for at øge antallet af passagerer i busserne.

"Vi er villige til at gå så langt, som vi kan - og vi kan nå langt - men vi kan ikke nå op på 50 procents vækst, hvis staten ikke hjælper til med kroner og ører," siger hun og fortsætter:

"Staten har valgt at investere massivt i tog og i veje, men man må også huske at investere i busser, for vi får ikke hele fremgangen, hvis man ikke investerer," siger Birgitte Josefesen og understreger, at investeringerne også kan gå til planlægning i byerne - for eksempel til busbaner, så busserne kan komme hurtigere frem.

Hun peger desuden på, at Christiansborg også spiller en rolle, når Lov om Trafikselskaber snart skal ændres. Her skal politikerne sørge for, at der bliver bedre sammenhæng i den kollektive trafik. Transportministeriets evaluering af loven ventes snart.