Flere ansøgere til velfærdsuddannelserne

KVOTE-TO: Unge vil stigende grad være skolelærere, pædagoger og sygeplejersker, viser ny opgørelse over kvote 2-ansøgningerne. Både regeringen og Socialdemokraterne jubler.
Tal for kvote-to-ansøgningerne viser, at fem procent flere vil være folkeskolelærer i forhold til sidste år.
Tal for kvote-to-ansøgningerne viser, at fem procent flere vil være folkeskolelærer i forhold til sidste år.Foto: colourbox.com
Anders Heissel

Efter flere års tilbagegang for uddannelserne til blandt andet lærer, sygeplejerske og pædagog er der nu fremgang.

Ifølge dette års kvote 2-ansøgninger har de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet oplevet en stigning på 16 procent. I alt 16 procent flere søger ind på pædagogstudiet, mens 8 procent flere vil læse til sygeplejerske, og 5 procent flere vil være folkeskolelærer.

Mest markant er stigningen til de nye erhvervsakademiuddannelser, hvor 37 procent flere søger ind, mens fremgangen er på 12 procent i alt for professionsbacheloruddannelserne.

Garanteret job
Udviklingen glæder undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Jeg er glad for, at flere unge nu har fået øjnene op for, at det er meget attraktive uddannelser.

Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister

"Jeg er glad for, at flere unge nu har fået øjnene op for, at det er meget attraktive uddannelser. De unge er næsten garanteret job, og uddannelserne giver mange muligheder, f.eks. for at blive leder eller specialisere sig," siger Bertel Haarder.

Han peger på, at en forklaring på stigningen kan være den stigende arbejdsløshed i forbindelse med den finansielle krise, som rammer ufaglærte hårdest. Det kan få flere til at gå i gang med en uddannelse, hvor der er gode beskæftigelsesudsigter.

Husk frafaldet på uddannelserne 
Også Socialdemokraterne er glad for udviklingen.

"Det er ekstremt positivt, for vi har brug for alle disse faggrupper. Men så meget desto mere skal vi være opmærksomme på, at det største problem er frafaldet. Stigningen skal derfor følges op med, at de virkelig får uddannelse i høj kvalitet, så de bliver på uddannelsen," siger Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører.

De fleste ansøgere til Undervisningsministeriets uddannelser kommer ind gennem kvote 1, hvor der er ansøgningsfrist 5. juli. Derfor kan der muligvis forventes en yderligere stigning.

Dokumentation

Antal ansøgere med 1. prioritetsansøgninger:

 

År

Udvikling 2008-09 i procent

 

2006

2007

2008

2009

Erhvervsakademiudd.

2392

2220

1798

2458

37%

Professionsbachelorudd.

13075

11566

9364

10444

12%

I alt

15467

13786

11162

12902

16%

Ansøgere fordelt på uddannelser:

 

År

Udvikling 2008-09 i procent

Optagelsesområde

2006

2007

2008

2009

Designteknolog

461

524

318

619

95%

Folkeskolelærer

2119

1563

1166

1221

5%

Fysioterapeut

1191

1065

977

1038

6%

Journalist

783

951

884

907

3%

Pædagog

3362

2506

1754

2016

15%

Socialrådgiver

1060

806

643

695

8%

Sygeplejerske

1842

1496

1068

1156

8%

I alt

10818

8911

6810

7652

12%

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Bertel Haarder

Medlem af det Nordiske Grænsehindringsråd, fhv. MF, MEP og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024