Haarder: Aftale om skolepraktik inden sommer
Anders Heissel
JournalistForhandlingerne fortsætter mandag morgen, og jeg håber, at der kommer en aftale inden sommerferien.
Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister
Siden midten af april har undervisningsminister Bertel Haarder (V) mødtes med LO og DA hver mandag morgen for at løse problemerne med manglende praktikpladser.
Men endnu er der ingen aftale om udvidet skolepraktik, og ifølge SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby, er det "en svinestreg, at der ikke er sket noget endnu." Og LO-sekretær Ejner Holst betegner forhandlingerne som meget langsommelige.
"Der er gået længere tid, end godt er, når så mange elever mangler en praktikplads, så på den måde får forhandlingerne ingen hastighedsbøder. Men vi tror fortsat på en aftale, og selv om det ser svært ud, bliver vi siddende ved forhandlingsbordet, så længe der er håb," siger Ejner Holst.