Nedergaard ærgrer sig over sammenbrud

EFTERSPIL: Undervisningsministeren ærgrer sig over sammenbruddet i partnerskabet om folkeskolen, og hun fastholder, at det skyldes, at Danmarks Lærerforening ikke støtter op om regeringens høje ambitioner for folkeskolen.
Marie Dissing Sandahl

I rigtig mange situationer er det godt at stå sammen. Men en regering skal vide, hvornår midlerne og metoderne kommer i vejen for målet. Den danske folkeskole skal gøre eleverne dygtigere og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal klare os i de kommende videns- og vækstkapløb og vedblive at være et af verdens mest velstående lande. Derfor måtte partnerskabsdrøftelserne bryde sammen.

Tina Nedergaard (V)
Undervisningsminister
"Jeg er også ærgerlig over, at partnerskabsdrøftelserne brød sammen. Men Anders Bondo Christensen står alene med sin opfattelse af forløbet, og hans utilfredshed deles ikke af alle de politiske deltagere i partnerskabet."

Sådan skriver undervisningsminister Tina Nedergaard (V) i et åbent brev til alle Danmarks lærere, som er offentliggjort på folkeskolen.dk. Brevet er et svar til formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, i efterspillet om partnerskabet om folkeskolen, som i slutningen af september kollapsede. Anders Bondo Christensen har ved flere lejligheder i pressen fortalt, hvordan det var Undervisningsministeriet, som ikke ville forhandle med lærerforeningen.

En opfattelse, som undervisningsministeren ikke deler. Hun forklarer i brevet, hvordan andre deltagere i partnerskabet, for eksempel KL og Skole og Forældre, har erklæret sig tilfredse med forløbet.

Lærere vil ikke ambitiøse mål
Ifølge undervisningsministeren er hovedårsagen til sammenbruddet, at lærerne ikke vil støtte op om regeringens ambitiøse mål for folkeskolen, som de er konkretiseret i regeringens syv mål for folkeskolen.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024