Det nuværende taxameter forringer kvaliteten

Formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne, Peter Amstrup, forsvarer 14. juni taxametersystemet og henviser bl.a til undertegnedes kritik i JP af færdiggørelsestaxametret. Han ser dog helt bort fra, at min indgang var væsentlig bredere og mere nuanceret. For mig at se rummer det nuværende taxametersystem både fordele, men også en række problemer.

Der er fordele ved grundtanken i taxametersystemet. F.eks. er gennemskuelighed og den tekniske fordeling på administration, bygninger og undervisning med til at bringe fokus på udgifterne til undervisning. Udkantstilskuddet er med til at understøtte det landsdækkende udbud mv.

Fem problemer ved taxameter
Men der er også en række problemer, som der bør arbejdes på at afskaffe. Lad mig nævne fem sådanne:

1. Påvirkningen af uddannelseskvaliteten. F.eks. anvendes undervisningstaxameteret til andet end undervisning - såsom bygninger, øget administration og opbygning af formuer på skolerne.

2. Underfinansiering. F.eks. erkendte tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, at der var stor underfinansiering på hhx.

3. Systemet tager ikke hensyn til store variationer i elevgrundlag/elevbehov. F.eks. har nogle elevgrupper større risiko for at opleve frafald i uddannelserne.

4. Økonomiske incitamenter til at lade eleverne bestå (færdiggørelsestaxameteret).

5. Stigende budgetusikkerhed. Bl.a. de store fluktuationer på VUC-området og grundtilskuddet til skolerne der bliver mindre og mindre.

Den nuværende, samlede taxameterudformning har reelt givet et for ensidigt fokus på bundlinje, formuepleje og bygninger. Samtidig har lærernes arbejdspres været stigende igennem flere år. I dag underviser lærerne på flere og større hold, og samtidig skal de tage flere individuelle hensyn til hver enkelt elev.

I forhold til færdiggørelsestaxameteret er der en række forhold der er væsentlige at være opmærksom på. Skolernes elevgrundlag er ikke ens. Derfor er der ikke lige muligheder på de enkelte skoler. Skoler med flere frafaldstruede elever kommer i en ond spiral, fordi der er stort frafald, der giver færre ressourcer til den ekstra indsats, der er behov for. Samtidig betyder færdiggørelsestaxameteret, at skolen først får de sidste penge op til tre år efter de er anvendt.