AMU-centre oplever nedgang på 100 procent
Nanna Muus Steffensen
JournalistpraktikantPå de kurser, der er overstiger prisloftet, er antallet af deltagere faldet med 100 procent hos os.
Lars Bo Breddam
Direktør, AMU-Nordjylland
Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om, at der den 1. januar 2011 blev indført et prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse på 140.000 kroner eksklusiv moms per årselev. Det svarer til en kursuspris på 3.500 kroner per uge med uddannelse på fuld tid.
"Allerede i januar og februar i år kan vi se, at der ikke kommer nogen ledige på kurserne. Antallet af deltagere er gået ned med næsten 100 procent," fortæller Mogens Jørgensen, direktør for AMU-Syd.
Det nye prisloft på AMU-kurser betyder, at ledige ikke længere kan få betalt uddannelse på cirka 800 kurser. Mange af kurserne giver certifikater, som er lovpligtige inden for bestemte brancher, som beskrevet i Altinget.dks artikel, der kan læses her.
Tendensen er den samme over hele landet, fortæller Lars Bo Breddam, der er formand for Foreningen af Forstandere og Direktører for AMU-centre og direktør for AMU-Nordjylland.